Language of document :

EU-Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 25. oktober 2007 - Milella og Campanella mod Kommissionen

(Sag F-71/05) 1

(Personalesag - tjenestemænd - valg - personaleudvalg - udpegning af repræsentanter for den lokale sektion af personaleudvalget for personale ved Kommissionen, der gør tjeneste i Luxembourg, til Kommissionens centrale personaleudvalg - princippet om en samlet proportional fordeling af valgresultaterne - annullationssøgsmål - formaliteten)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Arcangelo Milella (Niederanven, Luxembourg) og Delfina Campanella) (Luxembourg, Luxembourg (ved M.-A. Lucas)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J. Curall og H. Kraemer)

Sagens genstand

Annullation af Kommissionens afgørelser vedrørende udpegning af repræsentanter for Det Lokale Personaleudvalg i Luxembourg (CLPL) til Det Centrale Personaleudvalg (CCP) samt konstatering af, at afgørelser vedtaget af CLPL er ugyldige.

Konklusion

1)    Afgørelsen af 18. april 2005 truffet af generaldirektøren for Kommissionens Generaldirektorat for "Personale og Administration" annulleres, for så vidt som den lokale sektion af personaleudvalget for personale i Kommissionen, der gør tjeneste i Luxembourg, herved formelt opfordres til at overholde "de angivelser, der fremgår af denne afgørelse".

2)    Afgørelsen af 11. maj 2005 truffet af generaldirektøren for Kommissionens Generaldirektorat for "Personale og Administration" annulleres.

3)    I øvrigt frifindes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

4)    Kommissionen betaler sagens omkostninger.

____________

1 - EUT C 229 af 17.9.2005, s. 36.