Language of document :

Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 10. april 2014 – Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik

(Sag C-85/13) 1

(Traktatbrud – direktiv 91/271/EØF – rensning af byspildevand – artikel 3, 5 og 10 – bilag I, A og B)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved E. Manhaeve og L. Cimaglia, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Italienske Republik (ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, og avvocato dello Stato M. Russo)

Sagens genstand

Traktatbrud – manglende vedtagelse eller meddelelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige bestemmelser for at efterkomme artikel 3, 4, 5 og 10 i Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (EFT L 135, s. 40), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1137/2008 af 22. oktober 2008 (EUT L 311, s.1)

Konklusion

Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 3 og/eller artikel 4 og/eller artikel 5 samt artikel 10 i direktiv 91/271, som ændret ved forordning (EF) nr. 1137/2008, idet den ikke har vedtaget de nødvendige bestemmelser for at sikre, at:

byområderne Melegnano, Mortara, Olona Nord, Olona Syd, Robecco sul Naviglio, San Giuliano Milanese Øst, Trezzano sul Naviglio og Vigevano (Lombardiet) med over 10 000 personækvivalenter, og som udleder byspildevand til vandrecipienter, der betragtes som »følsomme områder« som omhandlet i artikel 5, stk. 1, i Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1137/2008 af 22. oktober 2008, er forsynet med kloaknet til opsamling af byspildevand i overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 3,

byspildevand, der tilledes kloaknet, før udledningen underkastes sekundær rensning eller en tilsvarende rensning, i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 91/271, som ændret ved forordning nr. 1137/2008, i byområderne Pescasseroli (Abruzzi), Cormons, Gradisca d’Isonzo, Grado (Friuli-Venezia Giulia), Broni, Calco, Casteggio, Melegnano, Mortara, Orzinuovi, Rozzano, Trezzano sul Naviglio, Valle San Martino, Vigevano (Lombardiet), Pesaro, Urbino (Marches), Alta Val Susa (Piemonte), Nuoro (Sardinien), Castellammare del Golfo I, Cinisi, Terrasini (Sicilien), Courmayeur (Valle d'Aosta) og Thiene (Veneto) med over 10 000 personækvivalenter

byspildevand, der i byområderne Pescasseroli (Abruzzi), Aviano Capoluogo, Cividale del Friuli, Codroipo/Sedegliano/Flaibano, Cormons, Gradisca d’Isonzo, Grado, Latisana Capoluogo, Pordenone/Porcia/Roveredo/Cordenons, Sacile, Udine (Friuli-Venezia Giulia), Frosinone (Lazio), Francavilla Fontana, Trinitapoli (Apulia), Dorgali, Nuoro, ZIR Villacidro (Sardinien) samt Castellammare del Golfo I, Cinisi, Partinico, Terrasini og Trappeto (Sicilien) med over 10 000 personækvivalenter, og som til vandrecipienter, der betragtes som »følsomme områder« som omhandlet i direktiv 91/271, som ændret ved forordning nr. 1137/2008, udleder byspildevand, der tilledes kloaknet, renses mere vidtgående før det udledes, end ved en sekundær rensning eller en tilsvarende rensning i overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 5

de rensningsanlæg for byspildevand, der bygges for at efterkomme kravene i artikel 4, 5, 6 og-7 i direktiv 91/271, som ændret ved forordning nr. 1137/2008, projekteres, opføres, drives og vedligeholdes således, at de har tilstrækkelig funktionsduelighed under alle normale lokale vejrforhold, og for at rensningsanlæggene projekteres således, at der tages hensyn til sæsonbestemte svingninger i spildevandsmængden i byområderne Pescasseroli (Abruzzi), Aviano Capoluogo, Cividale del Friuli, Codroipo/Sedegliano/Flaibano, Cormons, Gradisca Isonzo, Grado, Latisana Capoluogo, Pordenone/Porcia/Roveredo/Cordenons, Sacile, Udine (Friuli-Venezia Giulia), Frosinone (Lazio), Broni, Calco, Casteggio, Melegnano, Mortara, Orzinuovi, Rozzano, Trezzano sul Naviglio, Valle San Martino, Vigevano (Lombardiet), Pesaro, Urbino (Marche), Alta Val Susa (Piemonte), Francavilla Fontana, Trinitapoli (Apulia), Dorgali, Nuoro, ZIR Villacidro (Sardinien), Castellammare del Golfo I, Cinisi, Partinico, Terrasini, Trappeto (Sicilien), Courmayeur (Valle d'Aosta) og Thiene (Veneto).

Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.

____________

1 EUT C 147 af 25.5.2013.