Language of document :

Sag anlagt den 9. juli 2010 - Hecq mod Kommissionen

(Sag F-56/10)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: André Hecq (Chaumont-Gistoux, Belgien) (ved avocat L. Vogel)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om ikke at godtgøre visse medicinudgifter og lægehonorarer fuldt.

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 20. oktober 2009 af sygekassens afregningskontor i Bruxelles i form af opgørelse nr. 171, som afviste at yde sagsøgeren fuld godtgørelse for fire konsultationer hos en alment praktiserende læge den 17. februar, 2. april, 23. april og 11. maj 2009, for to konsultationer hos en speciallæge den 6. april og 15. juni 2009 og to medicinkøb ordineret af psykiateren Vandenborre den 22. juni og 22. september 2009, annulleres.

Om nødvendigt annulleres ansættelsesmyndighedens afgørelse af 13. april 2010, for så vidt som den afslog sagsøgerens klage indgivet den 20. januar 2010 over den nævnte afgørelse af 20. oktober 2009.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

____________