Sag anlagt den 21. juli 2011 - Makhlouf mod Rådet

(Sag T-383/11)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Eyad Makhlouf (Damaskus, Syrien) (ved advokaterne P. Grollet og G. Karouni)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Rådets gennemførelsesafgørelse 2011/302/FUSP af 23. maj 2011 om gennemførelse af afgørelse 2011/273/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren, fordi hans grundlæggende rettigheder tilsidesættes.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger i henhold til artikel 87 og 91 i Rettens procesreglement.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført syv anbringender.

1. Første anbringende vedrører en tilsidesættelse af retten til forsvar og retten til en retfærdig rettergang. Sagsøgeren gør gældende, at hans ret til forsvar er blevet tilsidesat, eftersom han er blevet pålagt de omhandlede sanktioner uden forud herfor at være blevet hørt, uden at have haft lejlighed til at forsvare sig, og uden at have fået kendskab til de oplysninger, på grundlag af hvilke disse foranstaltninger er blevet truffet.

2. Andet anbringende vedrører en tilsidesættelse af begrundelsespligten, der er fastsat i artikel 296, stk. 2, TEUF. Sagsøgeren foreholder Rådet, at det har vedtaget restriktive foranstaltninger vedrørende ham uden at have meddelt ham begrundelserne herfor og således gøre det muligt for ham at forsvare sig. Sagsøgeren foreholder Rådet, at det har begrænset sig til en generel og stereotyp formulering, uden præcist at nævne de faktiske og retlige oplysninger, som afgørelsens lovlighed afhænger af, og de betragtninger, der førte til at den blev truffet.

3. Tredje anbringende vedrører spørgsmålet, om begrundelsen var underbygget. Sagsøgeren foreholder Rådet, at det har støttet sig på en åbenbar fejlagtig begrundelse og ikke har foretaget en differentiering, således at begrundelsen retligt set ikke kan anses for at være passende.

4. Fjerde anbringende vedrører en tilsidesættelse af den garanti, der følger af retten til en effektiv domstolsbeskyttelse. Sagsøgeren gør gældende, at han ikke blot ikke sagligt har kunnet gøre sit synspunkt gældende over for Rådet, men at han heller ikke er i stand til at føre sagen sagligt for Retten, fordi den anfægtede afgørelse slet ikke angiver de særlige og konkrete grunde, der begrunder den.

5. Femte anbringende vedrører en tilsidesættelse af det almindelige proportionalitetsprincip.

6. Sjette anbringende vedrører en tilsidesættelse af ejendomsretten, for så vidt som de restriktive foranstaltninger, og nærmere bestemt indefrysningen af midler, udgør et uforholdsmæssigt indgreb i sagsøgerens grundlæggende ret til frit at råde over sin ejendom.

7. Syvende anbringende vedrører en tilsidesættelse af retten til privatliv, for så vidt som foranstaltningerne om indefrysning af midler og indskrænkningen i retten til at bevæge sig, hvorhen man vil, også udgør et uforholdsmæssigt indgreb i sagsøgerens grundlæggende rettighed.

____________