Language of document :

Rettens dom af 26. januar 2022 – Intel Corporation mod Kommissionen

(Sag T-286/09) 1

(Konkurrence – misbrug af dominerende stilling – markedet for mikroprocessorer – afgørelse, hvorved fastslås en overtrædelse af artikel 102 TEUF og EØS-aftalens artikel 54 – loyalitetsrabatter – »ikke-skjulte« begrænsninger – kvalificering som misbrug – undersøgelse vedrørende en lige så effektiv konkurrent – samlet strategi – samlet og vedvarende overtrædelse)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Intel Corporation, Inc. (Wilmington, Delaware, De Forenede Stater) (ved solicitor A. Parr, D. Beard, QC, og barrister J. Williams)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved T. Christoforou, V. Di Bucci, N. Khan og M. Kellerbauer, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Association for Competitive Technology, Inc. (Washington, DC, De Forenede Stater) (ved advokaterne J.-F. Bellis og K. Van Hove)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Union fédérale des consommateurs – Que choisir (UFC – Que choisir) (Paris, Frankrig) (ved advokat E. Nasry)

Sagens genstand

Angående et søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med principal påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2009) 3726 endelig af 13. maj 2009 om en procedure i henhold til [artikel 102 TEUF] og EØS-aftalens artikel 54 (sag COMP/C-3/37 990 – Intel) eller subsidiært en påstand om annullation eller nedsættelse af den bøde, som sagsøgeren blev pålagt.

Konklusion

Artikel 1, litra a)-e), og artikel 2 i Kommissionens beslutning K(2009) 3726 endelig af 13. maj 2009 om en procedure i henhold til [artikel 102 TEUF] og EØS-aftalens artikel 54 (sag COMP/C-3/37 990 – Intel) annulleres.

2)    Artikel 3 i beslutning K(2009) 3726 endelig annulleres alene, for så vidt som den vedrører denne beslutnings artikel 1, litra a)-e).

3)    I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

4)    Kommissionen bærer sine egne omkostninger i sagerne for Retten i sagerne T-286/09 og T-286/09 RENV og i appelsagen for Domstolen i sag C-413/14 P og betaler to tredjedele af de af Intel Corporation, Inc. og Association for Competitive Technology, Inc. afholdte omkostninger i samme sager, mens Intel Corporation og Association for Competitive Technology hver bærer en tredjedel af deres egne omkostninger.

5)    Union fédérale des consommateurs – Que choisir (UFC – Que choisir) bærer sine egne omkostninger vedrørende sagerne for Retten i sagerne T-286/09 og T-286/09 RENV og appelsagen for Domstolen i sag C-413/14 P.

____________

1 EUT C 220 af 12.9.2009.