Sag anlagt den 11. februar 2010 - Spanien mod Kommissionen
(Sag T-65/10)
Processprog: spansk
Parter
Sagsøger: Kongeriget Spanien (ved J. Rodríguez Cárcamo)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
Kommissionens afgørelse K(2009) 9270 endelig af 30. november 2009 om at begrænse støtten i henhold til afgørelse K(94) 3456 af 9. december 1994, EFRU nr. 94.11.09.001, fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) til programmet Operativo Andalucía Objetivo 1 i Spanien annulleres, og
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Kongeriget Spanien anfægter ved søgsmålet den ovenfor nævnte afgørelse. Til støtte for søgsmålet anfører den sagsøgende stat følgende søgsmålsgrunde:
- Der foreligger en tilsidesættelse af artikel 24 i Rådets forordning (EØF) nr. 4253/88 af 19. december 1988
1 ved anvendelse af ekstrapoleringsmetoden i den anfægtede afgørelse, henset til at nævnte artikel ikke fastsætter en mulighed for i de samlede aktioner inden for spanske operative programmer, der finansieres af EFRU, at ekstrapolere misbrug, der er konstateret i forbindelse med konkrete aktioner. Den af Kommissionen anvendte korrektion i den anfægtede afgørelse har ikke juridisk belæg, henset til at Kommissionens retningslinjer af 15. oktober 1997 om finansielle nettokorrektioner i forbindelse med anvendelse af artikel 24 i Rådets forordning (EØF) nr. 4253/88, ikke har nogen retsvirkning i medlemsstaterne, hvilket er i overensstemmelse med Domstolens dom af 6. april 2000 i sagen C-443/97, Kongeriget Spanien mod Kommissionen
2, og henset til at artikel 24 i Rådets forordning (EØF) nr. 4253/88 af 19. december 1988 kun omhandler nedsættelse af støtte, hvor en undersøgelse bekræfter, at der foreligger et misbrug, et princip der bryder med anvendelsen af korrektioner ved ekstrapolation.
- Subsidiært Der foreligger en tilsidesættelse af artikel 24 i Rådets forordning (EØF) nr. 4253/88 af 19. december 1988 sammenholdt med den gældende artikel 4, stk. 3, TEU (princippet om loyalt samarbejde) ved anvendelse af korrektion ved ekstrapolation til trods for, at der ikke er konstateret nogen mangel på styring, kontrol eller revision i forhold til de ændrede kontrakter, henset til at forvaltningsorganerne anvendte spansk lovgivning, der ikke af Domstolen er erklæret for at være i strid med EU-retten. Kongeriget Spanien finder, at forvaltningsmyndighedernes overholdelse af de nationale regler, selv når Kommissionen måtte konstatere misbrug eller konkrete tilsidesættelser af EU-retten, ikke kan danne grundlag for en ekstrapolation på grund af en ineffektiv styring, når den lov, som disse myndigheder anvender, ikke af Domstolen er erklæret for at tilsidesætte EU-retten, eller når der ikke af Kommissionen i henhold til artikel 258 TEUF er anlagt en traktatbrudssag mod den pågældende medlemsstat.
- Mere subsidiært: Der foreligger en tilsidesættelse af artikel 24 i Rådets forordning (EØF) nr. 4253/88 af 19. december 1988 på grund af manglende repræsentativitet i den model, der blev anvendt til den finansielle korrektion ved ekstrapolation. Kommissionen sammensatte modellen til ekstrapolationen ud fra et meget begrænset antal projekter (37 ud af 5 319) uden at indbefatte alle områder af det operative program, herunder de udgifter, som de spanske myndigheder på forhånd havde trukket tilbage, med udgangspunkt i de oplyste udgifter og ikke i den tildelte støtte og ved anvendelse af et edb-program med et pålidelighedsniveau på under 85%. Derfor finder Kongeriget Spanien, at modellen ikke opfylder de nødvendige betingelser for repræsentativitet til at kunne anvendes som grundlag for en ekstrapolation.
- Det gøres gældende, at aktiviteterne er forældede i henhold til artikel 3 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december1995
3. Kongeriget Spanien finder endelig, at meddelelsen til de spanske myndigheder om misbruget (hvilken meddelelse skete i oktober 2004 på baggrund af misbrug, der for størstepartens vedkommende fandt sted i årene 1997, 1998 og 1999), bør angive forældelsen af dette misbrug på baggrund af fristen på fire år, der er foreskrevet i artikel 3 i forordning nr. 2988/95.