Language of document :

Sag anlagt den 4. januar 2012 – ZZ mod Kommissionen

(Sag F-3/12)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat G. Cipressa)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om, at Kommissionen tilpligtes at betale erstatning for den skade, som sagsøgeren mener at have lidt som følge af den langstrakte procedure vedrørende anerkendelse af, at den sygdom, som han led af, var alvorlig.

Sagsøgerens påstande

Den afgørelse, hvorved Kommissionen meddelte afslag på den ansøgning af 23. november 2010, som sagsøgeren fremsendte til ansættelsesmyndigheden, annulleres.

Notat HR.D.2/MB/ls/Ares(2011) 74616 af 24. januar 2011, som sagsøgeren fik overbragt personligt den 3. marts 2011, og som blev overbragt til en person, som han har tillid til på et tidspunkt, der ikke ligger før den 25. februar 2011, annulleres.

Om fornødent: annullation af den akt, uanset dens tilblivelsesform, hvorved Kommissionen meddelte afslag på sagsøgerens klage af 20. maj 2011 over afgørelsen om at afslå hans ansøgning af 23. november 2011, annullation af dette sidstnævnte afslag, imødekommelse af ansøgningen af 23. november 2010 og medhold i klagen af 20. maj 2011, som sagsøgeren fremsendte til ansættelsesmyndigheden.

For så vidt som det er nødvendigt fastslås det faktum, at der er hengået mere end fem år, siden sagsøgeren fremsendte sin ansøgning af 25. november 2002 til Kommissionen.

For så vidt som det er nødvendigt fastslås det, at den foreliggende procedure allerede på tidspunktet for ansøgningen af 23. november 2010 havde overskredet rimelighedens grænser, og allerede af denne grund var uforholdsmæssig lang og retsstridig.

Følgelig tilpligtes Kommissionen at erstatte den økonomiske og ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren uretmæssigt har lidt, indtil tidspunktet for ansøgningen af 23. november 2010, som følge af den uforståeligt lange og retsstridige længde af den foreliggende procedure, idet han tilkendes et beløb på 10 000 EUR eller det større eller mindre beløb, som Personaleretten anser for ret og rimeligt.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren – med virkning fra dagen efter den dag, hvor ansøgningen af 23. november 2010 nåede frem til Kommissionen, og indtil det tidspunkt, hvor den effektive betaling af beløbet på 10 000 EUR sker, renter af nævnte beløb med årlig opskrivning på 10% årligt eller det større eller mindre beløb, som Personaleretten anser for ret og rimeligt.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.