Sag anlagt den 27. december 2012 - Marouf mod Rådet

(Sag T-569/12)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Soulieman Marouf (London, Det Forenede Kongerige) (ved solicitor V. Davies, T. Eicke, QC, barrister A. Sander og solicitor R. Franklin)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Rådets afgørelse 2012/739/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien og om ophævelse af afgørelse 2011/782/FUSP (som ændret) ("Rådets afgørelse") annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

Rådets forordning (EU) nr. 36/2012 af 18. januar 2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien og om ophævelse af forordning (EU) nr. 442/2011 (som ændret) og/eller Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 944/2012 af 15. oktober 2012 og/eller Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1117/2012 af 29. november 2012 om gennemførelse af artikel 32, stk. 1, i forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien ("Rådets forordning") annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.

Rådets afgørelse indeholdt i dets skrivelse af 30. november 2012 (ref.nr. SGS12/013373) "...om at sagsøgeren fortsat skal opføres på listen over personer og enheder, der fremgår i bilag I og II til Rådets afgørelse 2012/739/FUSP og i bilag II og IIa til Rådets forordning (EU) nr. 36/2012..." ("afgørelsen"), annulleres.

Den Europæiske Union tilpligtes at betale erstatning til sagsøgeren.

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

Første anbringende om, at de restriktive foranstaltninger over for ham savner hjemmel, og/eller at der er anlagt et åbenbart urigtigt skøn, idet der ikke er nogen logisk forbindelse mellem ham og de individer, som de af EU vedtagne restriktive foranstaltninger er rettet mod, nemlig dem, der er ansvarlige for den voldelige undertrykkelse af civilbefolkningen i Syrien.

Andet anbringende om, at artikel 24 i Rådets afgørelse 2012/739/FUSP, der søger at hindre hans indrejse eller gennemrejse i medlemsstaterne på grundlag af sagsøgerens rettigheder som EU-borger i henhold til artikel 20, stk. 2, litra a), TEUF og artikel 21 TEUF samt direktiv 2004/38/EF, savner hjemmel.

Tredje anbringende om, at Rådets afgørelse og Rådets forordninger udgør en tilsidesættelse af sagsøgerens grundlæggende rettigheder, der er beskyttet i henhold til EU's charter om grundlæggende rettigheder og/eller den europæiske menneskerettighedskonvention, herunder sagsøgerens ret til menneskelig værdighed, ret til god forvaltning, ret til adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol, uskyldsformodningen og ret til et forsvar, ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin kommunikation, frihed til at oprette og drive egen virksomhed, og hans ejendomsret.

____________