Language of document :

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 22. marts 2018 – Hércules Club de Fútbol mod Kommissionen

(Sag T-766/16 R)

(Særlige rettergangsformer – statsstøtte – støtte tildelt af Spanien til visse professionelle fodboldklubber – offentlig garanti, der er stillet af en offentlig myndighed – afgørelse, hvorved støtten erklæres uforenelig med det indre marked – begæring om udsættelse af gennemførelse – ingen uopsættelighed)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Hércules Club de Fútbol, SAD (Alicante, Spanien) (ved advokaterne S. Rating og Y. Martínez Mata)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved G. Luengo, B. Stromsky og P. Němečková, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Kongeriget Spanien (ved A. Gavela Llopis, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Begæring indgivet på grundlag af artikel 278 TEUF og artikel 279 TEUF vedrørende udsættelse af gennemførelse af Kommissionens afgørelse (EU) 2017/365 af 4. juli 2016 om statsstøtte SA.36387 (2013/C) (ex 2013/NN) (ex 2013/CP) gennemført af Spanien til Valencia Club de Fútbol, Hércules Club de Fútbol, SAD, og Elche Club de Fútbol, SAD (EUT 2017, L 55, s. 12).

Konklusion

Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

Kendelsen af 11. november 2016, Hércules Club de Fútbol mod Kommissionen (T 766/16 R), ophæves.

Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes

____________