Language of document :

Rettens dom af 13. juli 2018 – BNP Paribas mod ECB

(Sag T-768/16) 1

(Økonomisk og monetær politik – tilsyn med kreditinstitutter – artikel 4, stk. 1, litra d), og stk. 3, i forordning (EU) nr. 1024/2013 – beregning af gearingsgraden – ECB’s afslag på at tillade sagsøgeren fra beregningen af gearingsgraden at udelukke eksponeringer, som opfylder visse betingelser – artikel 429, stk. 14, i forordning(EU) nr. 575/2013 – ECB’s skønsbeføjelse – retlige fejl – åbenbart urigtigt skøn)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: BNP Paribas (Paris, Frankrig) (ved advokaterne A. Champsaur og A. Delors)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ved K. Lackhoff, R. Bax, G. Bassani og C. Olivier, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Republikken Finland (ved S. Hartikainen, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 263 TEUF med påstand om annullation af ECB’s afgørelse ECB/SSM/2016-R0MUWSFPU8MPRO8K5P83/136 af 24. august 2016, truffet i medfør af artikel 4, stk. 1, litra d), og artikel 10 i Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT 2013, L 287, s. 63), og i medfør af artikel 429, stk. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT 2013, L 176, s. 1, berigtiget i EUT 2013, L 208, s. 68, og i EUT 2013, L 321, s. 6).

Konklusion

1)    Afgørelse ECB/SSM/2016-R0MUWSFPU8MPRO8K5P83/136 truffet af Den Europæiske Centralbank (ECB) den 24. august 2016, annulleres.

2)    ECB betaler sagsomkostningerne.

3)    Republikken Finland bærer sine egne omkostninger.

____________

1 EUT C 6 af 9.1.2017.