Sag T-770/16

Janusz Korwin-Mikke

mod

Europa-Parlamentet

»Regler for institutionerne – Europa-Parlamentet – Parlamentets forretningsorden – adfærd, der krænker Europa-Parlamentets værdighed og generer det parlamentariske arbejdes korrekte afvikling – disciplinære sanktioner i form af tab af retten til dagpenge og midlertidig suspension af deltagelse i alt arbejde i Europa-Parlamentet – ytringsfrihed – begrundelsespligt – retlig fejl«

Sammendrag – Rettens dom (Sjette Udvidede Afdeling) af 31. maj 2018

1.      Annullationssøgsmål – anbringender – manglende eller utilstrækkelig begrundelse – anbringende forskelligt fra anbringendet vedrørende retsaktens materielle lovlighed

(Art. 263 TEUF)

2.      Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde og begrænsninger

(Art. 296 TEUF)

3.      Grundlæggende rettigheder – ytringsfrihed – beskyttelse i henhold til artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention – samme betydning og omfang

(Art. 6, stk. 1, tredje afsnit, og art. 6, stk. 3, TEU; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 11 og art. 52, stk. 3 og 7)

4.      Grundlæggende rettigheder – ytringsfrihed – begrænsninger – betingelser – begrænsninger svarende til dem, der accepteres inden for rammerne af artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention

(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 11 og art. 52, stk. 1)

5.      Europa-Parlamentet – medlemmer – rettigheder – ytringsfrihed – grænser

(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 11)

6.      EU-ret – fortolkning – tekster på flere sprog – ensartet fortolkning – uoverensstemmelse mellem forskellige sprogversioner – konteksten og formålet med det omhandlede regelsæt som referencegrundlag

7.      Europa-Parlamentet – medlemmer – disciplinærordning – sanktioner – udtalelser, der krænker Europa-Parlamentets værdighed og generer det parlamentariske arbejdes korrekte afvikling – krav om grov forstyrrelse af mødet eller Parlamentets arbejde

(Europa-Parlamentets forretningsorden, art. 11 og 166)

8.      Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – reel og bestemt skade forvoldt af en ulovlig retsakt – annullation af anfægtet ulovlig retsakt – passende genoprettelse af ikke-økonomisk skade

(Art. 340, stk. 2, TEUF)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 23)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 24)

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 38)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 41-45)

5.      Parlamentsmedlemmers ytringsfrihed skal have en udvidet beskyttelse under hensyn til den afgørende betydning, som Parlamentet har i et demokratisk samfund. Selv om enhver udtalelse fremsat i en parlamentarisk forsamling kræver en høj grad af beskyttelse, henset til den tætte forbindelse mellem et politisk styres virkeligt demokratiske karakter og Parlamentets virksomhed, skal udøvelsen af ytringsfriheden i Parlamentet til tider vige for legitime interesser som beskyttelsen af de parlamentariske aktiviteters korrekte afvikling og beskyttelsen af parlamentsmedlemmernes rettigheder.

Det følger heraf dels, at Parlamentets forretningsorden kun kan fastsætte mulighed for at sanktionere parlamentsmedlemmers udtalelser, såfremt disse krænker Parlamentets virksomhed eller udgør en alvorlig fare for samfundet, såsom opfordringer til vold eller til fremmedhad. Dels skal parlamenternes beføjelse til at pålægge disciplinære sanktioner for at sikre en korrekt afvikling af deres aktiviteter eller beskyttelsen af visse rettigheder, principper eller grundlæggende frihedsrettigheder forenes med nødvendigheden af at sikre overholdelsen af parlamentsmedlemmernes ytringsfrihed.

(jf. præmis 46, 47, 49 og 50)

6.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 55)

7.      Henset til den særlige betydning, som parlamentsmedlemmers ytringsfrihed har, og de strenge grænser, inden for hvilken denne frihed kan begrænses, skal artikel 11 og 166 i Parlamentets forretningsorden fortolkes således, at de ikke giver mulighed for at sanktionere et medlem for udtalelser, som er blevet fremsat i forbindelse med hans parlamentariske hverv, hvis der ikke foreligger en alvorlig forstyrrelse af mødet eller en alvorlig forstyrrelse af Parlamentets arbejde. Endvidere omhandler både forretningsordenens artikel 11, stk. 2, og artikel 166 parlamentsmedlemmernes »adfærd«, som skal opfylde visse betingelser og ikke vanskeliggøre en korrekt afvikling af Parlamentets arbejde eller forstyrre roen i Parlamentets bygninger. Udtalelser, bemærkninger eller taler er derimod ikke nævnt og kan derfor ikke som sådanne gøres til genstand for en sanktion. Endelig kan en tilsidesættelse af principperne i forretningsordenens artikel 11, som forretningsordenens artikel 166 henviser til, såfremt den måtte anses for godtgjort, ikke i sig selv sanktioneres som sådan, men udelukkende hvis den ledsages af en alvorlig forstyrrelse af Parlamentets arbejde. Det følger heraf, at selv hvis det i den foreliggende sag antages, at udtalelser fremsat i forbindelse med parlamentariske hverv kan sidestilles med en adfærd, og at disse udtalelse herved kunne have udgjort en tilsidesættelse af principperne i forretningsordenens artikel 11, stk. 2, som den var gældende på tidspunktet for de faktiske omstændigheder, kan de ikke være genstand for en sanktion, hvis der ikke foreligger en grov forstyrrelse af mødet eller en forstyrrelse af Parlamentets arbejde.

(jf. præmis 63, 65, 66 og 68)

8.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 77)