PERSONALERETTENS KENDELSE
(Første Afdeling)
27. september 2011
Sag F-82/07
Daniel Dittert
mod
Europa-Kommissionen
»Personalesag – tjenestemænd – forfremmelse – forfremmelsesåret 2006 – ny karrierestruktur – forlængelse af karrieren ved indsættelsen af nye lønklasser, der ikke har noget modstykke i den tidligere vedtægt – anvendelse af vedtægtens artikel 45, af bilag XIII til vedtægten og af de almindelige gennemførelsesbestemmelser, der finder anvendelse fra 2005 – ligebehandlingsprincippet – tilbagevirkende kraft af afgørelserne om forfremmelse til en dato før den 1. maj 2004 – overgangsforanstaltninger – søgsmål, hvori der åbenbart skal ske frifindelse«
Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og artikel 152 EA, hvorunder Daniel Dittert principalt har nedlagt påstand om annullation af den afgørelse, hvorved han blev forfremmet til lønklasse A*9 i stedet for til lønklasse A*10 i forfremmelsesåret 2006.
Udfald: Europa-Kommissionen frifindes. Daniel Dittert og Kommissionen bærer deres egne omkostninger. Rådet for Den Europæiske Union, der er intervenient i sagen, bærer sine egne omkostninger.
Sammendrag
1. Retspleje – afgørelse truffet ved en begrundet kendelse – betingelser – åbenbart, at søgsmålet delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet – rækkevidde
(Personalerettens procesreglement, art. 76)
2. Tjenestemænd – forfremmelse – gældende regler – forfremmelsesåret 2004
(Tjenestemandsvedtægten, art. 45; bilag XIII, art. 6, stk. 2; Rådets forordning nr. 723/2004, 37. betragtning)
3. Tjenestemænd – forfremmelse – indførelse af en ny forfremmelsesordning – overgang fra det gamle til det nye system
(Tjenestemandsvedtægten, art. 45)
4. Tjenestemænd – forfremmelse – gældende regler – princippet om én sammenhængende karriere – princip, som ikke er stadfæstet af EU-retten
1. Ifølge artikel 76 i Personalerettens procesreglement gælder, at når sagen helt eller delvist må afvises eller er åbenbart ugrundet, kan nævnte ret uden at forsætte sagens behandling træffe afgørelse ved begrundet kendelse. Det tilfælde, der er omfattet af denne bestemmelse, omfatter alle søgsmål, hvori der åbenbart skal ske frifindelse af grunde, som vedrører sagens realitet.
(jf. præmis 38 og 39)
2. Når der sker en lovændring på vedtægtsområdet kan det, henset til, at de nuværende ansatte vil kunne påberåbe sig berettigede forventninger og velerhvervede rettigheder i henhold til de vedtægtsbestemmelser, der var gældende før ændringen af disse, være nødvendigt for lovgiver at vedtage overgangsbestemmelser.
Hvad angår afgørelsen af, hvilken karrierestruktur der skal gælde for en afgørelse om forfremmelse af en tjenestemand i det forfremmelsesår, der følger efter ikrafttrædelsen af den nye vedtægt den 1. maj 2004, fastsætter artikel 6, stk. 2, i bilag XIII til vedtægten en sondring mellem datoen for vedtagelsen af denne afgørelse og den dato, på hvilken den får virkning, og lægger dato for dens virkning til grund. Ifølge denne bestemmelse gælder, at for forfremmelser med virkning inden den 1. maj 2004 fastsættes den højere lønklasse, der er omhandlet i den nye vedtægts artikel 45, ikke i henhold til den karrierestruktur, der følger af den nye vedtægt, men i henhold til karrierestrukturen i den tidligere vedtægt. Denne bestemmelse er derfor en overgangsbestemmelse, som gør det muligt at sikre de berørte tjenestemænd, at den tidligere karrierestruktur finder anvendelse på forfremmelser med virkning inden den 1. maj 2004.
For så vidt angår anvendelsesområdet for artikel 6, stk. 2, i bilag XIII til vedtægten kan denne bestemmelse kun finde anvendelse på afgørelser om forfremmelse truffet i forfremmelsesåret 2004 med virkning inden den 1. maj 2004, og den finder derfor ikke anvendelse på tjenestemænd, der, pr. 30. april 2004, ikke var blevet forfremmet med virkning inden den 1. maj 2004.
I denne forbindelse gælder, at et forfremmelsesår er en årlig øvelse, som altid har tilbagevirkende kraft, som er begrænset til det pågældende forfremmelsesår. Hvis en institution imidlertid har besluttet at tillægge visse afgørelser om forfremmelse tilbagevirkende kraft, således at de får virkning på et tidspunkt forud for den 1. maj 2004, kan dette valg ikke være ulovligt, for så vidt som det har lovhjemmel i artikel 6, stk. 2, i bilag XIII til vedtægten.
(jf. præmis 56, 60, 61 og 104)
3. Tjenestemænd, som kan forfremmes til en højere lønklasse pr. 30. april 2004, før den nye vedtægts ikrafttræden, men som rent faktisk forfremmes i forfremmelsesåret 2006, befinder sig ikke i samme retlige og faktiske situation som tjenestemænd i samme lønklasse, der kan forfremmes til en højere lønklasse pr. 30. april 2004, og som rent faktisk forfremmes i forfremmelsesåret 2004.
I overensstemmelse med de retsregler, som regulerer tjenestemænds forfremmelse, følger det nemlig af bedømmelsen af fortjenesterne, som ansættelsesmyndigheden er forpligtet til at foretage for hvert forfremmelsesår, at det blandt de forfremmelsesværdige tjenestemænd kun er de kun fortjenstfulde over tid, som forfremmes efter denne bedømmelse. I denne forbindelse er der væsentlige forskelle mellem den retlige og faktiske situation for de tjenestemænd, som af nævnte ansættelsesmyndighed anses for mindre fortjenstfulde over tid, og situationen for deres kolleger, som rent faktisk er blevet forfremmet. Førstnævnte tilhører således ikke samme persongruppe som deres forfremmede kolleger og kan ikke gøre krav på ligebehandling.
I mangel af delegering i vedtægten til fordel for institutionerne med henblik på, at disse vedtager overgangsforanstaltninger, som i forbindelse med forfremmelsesåret 2006 fraviger den øjeblikkelige anvendelse af den nye karrierestruktur, tilsidesætter en institutions undladelse af at vedtage sådanne foranstaltninger i øvrigt hverken principperne om ligebehandling eller om adgangen til at gøre karriere eller beskyttelsen af den berettigede forventning.
(jf. præmis 76-78, 95 og 96)
Henvisning til:
Domstolen: 22. december 2008, sag C-443/07 P, Centeno Mediavilla m.fl. mod Kommissionen, præmis 99
Retten i Første Instans: 11. juli 2007, sag T-58/05, Centeno Mediavilla m.fl. mod Kommissionen, præmis 86 og 113
4. EU-retten stadfæster ikke udtrykkeligt et princip om én sammenhængende karriere eller et princip om en karriere. Til gengæld har retspraksis fastsat princippet om adgangen til at gøre karriere som en speciel form af princippet om ligebehandling, der finder anvendelse på tjenestemænd.
(jf. præmis 79, 80 og 108)
Henvisning til:
Personaleretten: 5. marts 2008, sag F-33/07, Toronjo Benitez mod Kommissionen, præmis 87