Language of document :

Sag anlagt den 12. februar 2010 - Nicola mod EIB

(Sag F-13/10)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Carlo De Nicola (Strassen, Luxembourg) (ved avvocato L. Isola)

Sagsøgt: Den Europæiske Investeringsbank

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af bedømmelsesrapporten for 2008 både for så vidt angår målene og bedømmelsen, og af de forfremmelser, der blev truffet afgørelse om den 18. marts 2009. Desuden en påstand om, at sagsøgte tilpligtes at betale erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren er blevet påført

Sagsøgerens påstande

Afgørelsen af 23. september 2009 annulleres, for så vidt som Appeludvalget afslog sagsøgerens klage over sin bedømmelsesrapport for 2008.

Bedømmelsesrapporten for 2008 annulleres både for så vidt angår målene og bedømmelsen.

Annullation af alle forbundne, forudgående og efterfølgende retsakter, herunder Personaledirektoratets retningslinjer for gengivelse af bedømmelsen med et af de første bogstaver i alfabetet og de kvantitative grænser for tildeling af bedømmelsen A eller B+, samt af de forfremmelser, der blev truffet afgørelse om den 18. marts 2009, idet EIB henset til den bedømmelse, som sagsøgerens foresatte foretog, undlod at opføre ham under rubrikken "Promotions from Function E to D".

Den Europæiske Investeringsbank tilpligtes at betale erstatning for økonomisk og ikke-økonomisk skade samt at betale sagens omkostninger med tillæg med af renter, og det tilkendte beløb opskrives som følge af inflationen.

____________