Appel iværksat den 2. juli 2013 af BX til prøvelse af Personalerettens dom af 24. april 2013 i sag F-88/11, BX mod Kommissionen

(Sag T-352/13 P)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: BX (Washington, De Forenede Stater) (ved advokat R. Rata)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellantens påstande

Dom afsagt af Personaleretten (Første Afdeling) den 24. april 2013 i sag F-88/11 annulleres.

Den anfægtede afgørelse truffet af udvælgelseskomitéen om ikke at opføre appellantens navn på reservelisten for den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AD/148/09-RO annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremsat seks anbringender.

Ved det første anbringende gøres gældende, at Personalerettens konstatering (i den appellerede doms præmis 33), hvorefter appellanten ikke har fremlagt tilstrækkelige beviser, ikke kan anvendes i den foreliggende sag.

Ved det andet anbringende gøres gældende, at Personaleretten foretog en urigtig retsanvendelse, da den fastslog, at en ansøger, hvis oprindelige karakter lå under beståelseskarakteren i henhold til de forud fastsatte kriterier, ikke har ret til en sammenlignende vurdering (præmis 41), idet:

enhver ansøger i en udvælgelsesprøve afholdt af EPSO ifølge fast retspraksis har ret til en sammenlignende vurdering, uanset om hans/hendes oprindelige resultat ligger over eller under beståelseskarakteren

udvælgelseskomitéen ikke opfyldte sin forpligtelse til at foretage en sammenlignende vurdering ikke blot med hensyn til appellanten men også med hensyn til de øvrige ansøgere ved den mundtlige prøve, da den tid, der var afsat til den endelige bedømmelse var klart utilstrækkelig, og

den appellerede dom ikke er støttet på de relevante argumenter, som appellanten har fremført, og ikke tager hensyn til uregelmæssighederne i indstævntes argumenter.

Ved det tredje anbringende gøres gældende, at Personalerettens konstatering i den appellerede doms præmis 45, hvorefter ligebehandlingsprincippet ikke er tilsidesat, ikke er korrekt.

Ved det fjerde anbringende gøres gældende, at reglerne for sammensætningen af udvælgelseskomitéen er tilsidesat, idet:

–    udvælgelseskomitéen havde en ulige sammensætning (artikel 3, femte led, i bilag III til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union):

Personaleretten foretog en urigtig restsanvendelse, da den fastslog, at det ikke var bestridt, at udvælgelseskomitéen bestod af tre medlemmer under appellantens mundtlige prøve (den appellerede doms præmis 49).

Personaleretten citerede fejlagtigt Bartha-sagen (præmis 49) til støtte for sin konstatering af, at princippet om ligelig repræsentation af mænd og kvinder i udvælgelseskomitéens sammensætning ikke var tilsidesat

den samtidige tilstedeværelse af faste medlemmer og suppleanter i udvælgelseskomitéen ved den mundtlige prøve gjorde udvælgelseskomitéens arbejde ulovligt i den foreliggende sag (præmis 50).

der foreligger en tilsidesættelse af princippet om den stabile sammensætning af udvælgelseskomitéen (præmis 51).

Ved det femte anbringende gøres gældende, at Personaleretten begik en fejl i sin afgørelse, idet omstændighederne i den foreliggende sag ikke kan begrunde anvendelsen af artikel 87, stk. 2, i Personalerettens procesreglement (præmis 81), da sagsøgte havde anerkendt, at afvisning af appellantens forudgående administrative klager byggede på en fejlagtig begrundelse, og sagsøgte bør derfor bære omkostningerne.

Ved det sjette anbringende gøres gældende, at erstatningen for det ikke-økonomiske tab var berettiget.