Sag anlagt den 30. august 2013 – H. Lundbeck og Lundbeck mod Kommissionen

(Sag T-472/13)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: H. Lundbeck A/S (Valby, Danmark) og Lundbeck Ltd (Milton Keynes, Det Forenede Kongerige) (ved R. Subiotto, QC, og advokat T. Kuhn)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Kommissionens afgørelse K(2013) 3808 endelig af 19. juni 2013, som blev meddelt sagsøgerne den 21. juni 2013 i sag COMP/39.226 – Lundbeck, annulleres.

Subsidiært annulleres de bøder, som sagsøgerne er blevet pålagt i henhold til denne afgørelse.

Mere subsidiært nedsættes de bøder, som sagsøgerne er blevet pålagt i henhold til denne afgørelse.

Kommissionen tilpligtes under alle omstændigheder at betale sagsøgerens sagsomkostninger samt andre med denne sag forbundne omkostninger.

Der træffes bestemmelse om enhver anden foranstaltning, som Domstolen måtte finde passende.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført ti anbringender.

1.    Med det første anbringende gøres gældende, at sagsøgte fejlagtigt fastslog, at Lundbeck og de øvrige virksomheder, der var parter i aftalen, var nuværende eller potentielle konkurrenter i henhold til artikel 10, stk. 1, TEUF.

2.    Med det andet anbringende gøres gældende, at sagsøgte fejlagtigt vurderede relevansen i henhold til artikel 101, stk. 1, TEUF af værdioverførsler i sammenhæng med patentforlig.

3.    Med det tredje anbringende gøres gældende, at sagsøgtes konklusion om, at patentforligene begrænsede konkurrencen i henhold til artikel 101, stk. 1, hviler på en fejlagtig anvendelse af de faste principper om konkurrencebegrænsende formål.

4.    Med det fjerde anbringende gøres gældende, at sagsøgtes afgørelse er fejlagtig og mangler begrundelse i forhold til afvisningen af »testen af patentets rækkevidde« som den relevante standard ved bedømmelsen af patentforlig i henhold til artikel 101, stk. 1, TEUF.

5.    Med det femte anbringende gøres gældende, at sagsøgtes afgørelse fordrejede Lundbecks handlinger og undlod at redegøre for, hvorledes disse ensidige foranstaltninger er relevante i forhold til en tilsidesættelse af artikel 101, stk. 1, TEUF.

6.    Med det sjette anbringende gøres gældende, at sagsøgte ikke tog hensyn til omstændighederne ved aftalerne og fejlagtigt konkluderede, at det tilsigtede anvendelsesområde for aftalerne gik ud over anvendelsesområdet for Lundbecks patentrettigheder.

7.    Med det syvende anbringende gøres gældende, at sagsøgte ikke foretog en behørig undersøgelse af de effektivitetsforøgelser, der følger af forligene i henhold til artikel 101, stk. 3, TEUF.

8.    Med det ottende anbringende gøres gældende, at sagsøgtes afgørelse tilsidesætter Lundbecks ret til forsvar, eftersom sagsøgte ændrede oplysningerne vedrørende den påståede tilsidesættelse mellem tidspunktet for udsendelsen af klagepunktsmeddelelsen og afgørelsen uden at give Lundbeck adgang til at blive hørt.

9.    Med det niende anbringende gøres subsidiært gældende, sagsøgte fejlagtigt pålagde Lundbeck en bøde til trods for nyhedskarakteren af de faktuelle og retlige spørgsmål, der er rejst i denne sag, og tilsidesatte herved også retssikkerhedsprincippet.

10.    Med det tiende anbringende gøres mere subsidiært gældende, at sagsøgte foretog en fejlagtig beregning af de bøder, der blev pålagt Lundbeck.