Sag C-214/16

Conley King

mod

The Sash Window Workshop Ltd

og

Richard Dollar

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division))

»Præjudiciel forelæggelse – beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed – direktiv 2003/88/EF – tilrettelæggelse af arbejdstiden – artikel 7 – godtgørelse for årlig ferie, der ikke er afholdt, ved arbejdsforholdets ophør – national lovgivning, der pålægger en arbejdstager at afholde sin årlige ferie, uden at betalingen for denne ferie er fastlagt«

Sammendrag – Domstolens dom (Femte Afdeling) af 29. november 2017

1.        Socialpolitik – beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed – tilrettelæggelse af arbejdstiden – ret til årlig betalt ferie – formål – national ordning, der fastsætter en forpligtelse til at afholde en sådan ferie, inden det vides, om der er ret til betaling for denne ferie – ikke tilladt

(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88, art. 7)

2.        Socialpolitik – beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed – tilrettelæggelse af arbejdstiden – ret til årlig betalt ferie – national ordning, der forhindrer en arbejdstager i at overføre og i givet fald at kumulere krav på årlig betalt ferie, der ikke er afholdt i flere på hinanden følgende referenceperioder på grund af arbejdsgiverens nægtelse af at betale disse ferier, indtil dennes ansættelsesforhold ophører – ikke tilladt

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88, art. 7)

1.      Artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden og retten til effektive retsmidler, der er fastsat i artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at de i tilfælde af en tvist mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver med hensyn til spørgsmålet, om arbejdstageren har ret til årlig betalt ferie i overensstemmelse med den første af disse artikler, er til hinder for, at arbejdstageren først skal afholde sin ferie, inden han ved, om han har ret til betaling for denne ferie.

Selve formålet med retten til en årlig betalt ferie er nemlig at give arbejdstageren mulighed for at hvile ud og have en periode til rådighed, hvorunder han kan slappe af og nyde sin fritid (jf. bl.a. dom af 20.1.2009, Schultz-Hoff m.fl., C-350/06 og C-520/06, EU:C:2009:18, præmis 25, og af 30.6.2016, Sobczyszyn, C-178/15, EU:C:2016:502, præmis 25).

For så vidt angår den domstolsprøvelse, som arbejdstageren skal have adgang til i tilfælde af en tvist med arbejdsgiveren for at gøre sin ret til årlig betalt ferie gældende i henhold til direktiv 2003/88, omfatter dette direktiv ganske vist ingen bestemmelse på området. Det er imidlertid ubestridt, at medlemsstaterne i denne sammenhæng skal sikre overholdelsen af retten til et effektivt retsmiddel, som fastsat i chartrets artikel 47 (jf. analogt dom af 15.9.2016, Star Storage m.fl., C-439/14 og C-488/14, EU:C:2016:688, præmis 46).

(Jf. præmis 37, 41, 47 og domskonkl. 1)

2.      Artikel 7 i direktiv 2003/88 skal fortolkes således, at den er til hinder for nationale bestemmelser eller en national praksis, hvorefter en arbejdstager er forhindret i at overføre og i givet fald kumulere krav på årlig betalt ferie, der ikke er afholdt i flere på hinanden følgende referenceperioder på grund af arbejdsgiverens nægtelse af at betale disse ferier, indtil det tidspunkt, hvor hans ansættelsesforhold ophører.

Hvis det under sådanne omstændigheder blev tilladt, at retten til årlig betalt ferie, som arbejdstageren har optjent, bortfaldt, ville dette være ensbetydende med at godkende en adfærd, der fører til en ulovlig berigelse af arbejdsgiveren til skade for selve formålet med det nævnte direktiv, der tilsigter overholdelse af arbejdstagerens sundhed.

(Jf. præmis 64, 65 og domskonkl. 2)