Sag anlagt den 14. august 2008 - BNP Paribas og BNL mod Kommissionen

(Sag T-335/08)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøgere: BNP Paribas og Banca Nazionale del Lavoro SpA (BNL) (ved avvocato R. Silvestri, avvocato G. Escalar og avvocato M. Todino)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

Kommissionens beslutning K(2008) 869 endelig udgave af 11. marts 2008 vedrørende Italiens statsstøtte C-15/2007 (NN 20/2007) "om skattefordele for visse kreditinstitutter med henblik på omstrukturering af selskaberne" annulleres af de anførte grunde.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

I denne sag har sagsøgerne anfægtet den retsakt, hvorved den italienske lov nr. 350/2003 blev erklæret uforenelig med EF-traktatens artikel 87 vedrørende statsstøtte, for så vidt som den fastsætter en særordning for den skattemæssige kursjustering ("særordningen") af aktiver tilhørende visse kreditinstitutter, der er oprettet efter omstruktureringen i henhold til lov nr. 218 af 30. juli 1990 (herefter "Amato-loven"). Det er Kommissionens opfattelse, at særordningens ulovlighed i henhold til traktatens artikel 87 er støttet på formodningen om, at den italienske lovgiver ved denne ordning har tildelt en "selektiv" skattefordel alene til de bankinstitutter, der er berørte af omstruktureringen i henhold til Amato-loven, uden at der er fastsat lignende bestemmelser for andre institutter og enheder generelt.

Sagsøgerne har til støtte for deres påstande gjort gældende, at Kommissionen urigtigt har fundet, at særordningen for kursjustering er en indrømmelse af en økonomisk fordel til de begunstigede selskaber og dermed en form for ulovlig støtte. Ordningen tildeler rent faktisk ikke en skattemæssig fordel, idet der blot er tale om en fakultativ ordning, som man tiltræder ved forudbetaling af skatten på grundlag af en erstatningssats.

Men selv om det forudsættes, at den pågældende ordning tildeler en form for fordel til de virksomheder, der benytter sig heraf, udgør dette imidlertid ikke statsstøtte, fordi den ikke er af selektiv karakter. Den pågældende skatteordning udgør en sammenhængende løsning i forhold til den almindelige beskatningsordning og er støttet på objektive kriterier, nemlig kravet om at tildele ydelserne i henhold til Amato-loven til de kreditinstitutter berørt af privatisering med kursjustering gennem pålæg af en sats, der tager hensyn til både den forudgående delvise beskatning af de tildelte merværdier og til de andre krav forbundet med disse tildelinger, nemlig vanskeligheder, der ikke påvirker alle de andre enheder - til forskel fra banker omfattet af tildelingerne i henhold til lov nr. 350/2003 - som havde modtaget ydelser i en sammenhæng forskellig fra denne lov, og for hvilke en kursjusteringsordning med andre gennemførelsesbestemmelser var fuldt ud berettiget.

For det andet er Kommissionens beslutning behæftet med en alvorlig begrundelsesmangel, som er afledt af den urigtige overbevisning om, at lov nr. 350/2003 ikke fastsatte en almindelig kursjusteringsordning. Kommissionen har ved urigtigt at fastslå, at der ikke forelå en almindelig kursjusteringsordning, der kan sammenholdes med den bestridte særordning, undladt at sammenholde de to ordninger med henblik på at vurdere alle de forhold, der kunne påvirke de komplekse skattebyrder i hver ordning.

Det er ligeledes sagsøgernes opfattelse, at det, når de to ordninger sammenholdes på grundlag af disse elementer, er klart, hvorledes særordningen i forhold til den almindelige ordning praktisk talt ikke tildeler nogen skattefordel i form af en anvendelig sats.

____________