Sag anlagt den 20. januar 2012 - PT Musim Mas mod Rådet

(Sag T-26/12)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: PT Perindustrian dan Perdagangan Musim Semi Mas (PT Musim Mas) (Medan, Indonesien) (ved advokat D. Luff)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Artikel 1 og 2 i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1138/2011 af 8. november 2011 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse fedtalkoholer og blandinger heraf med oprindelse i Indien, Indonesien og Malaysia (herefter "den anfægtede forordning") annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.

Første anbringende, hvorefter

Retten har kompetence til at pådømme artikel 1 og 2 i den anfægtede forordning og deres forenelighed med Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab  (herefter "grundforordningen") og de generelle principper i EU-retten.

Andet anbringende, hvorefter

Rådet har tilsidesat grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), idet

(a) det begik en åbenbar fejl med hensyn til bedømmelsen af de faktiske omstændigheder og gjorde sig skyldig i magtfordrejning ved at afvise, at sagsøgeren og sagsøgerens forbundne salgsdatterselskab i Singapore udgør en "enkelt økonomisk enhed". Kommissionen så i sin undersøgelse bevidst bort fra de af sagsøgeren fremlagte oplysninger om forbundne selskaber.

(b) Rådet ikke fremlagde tilstrækkeligt bevis for, at betingelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), var opfyldt. Det gjorde sig desuden skyldig i magtfordrejning og anlagde et åbenbart urigtigt skøn ved anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), ved at lægge ukorrekte eller misfortolkede oplysninger til grund med henblik på at fastslå, at betingelserne for anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), var opfyldt. Rådet så bort fra de oplysninger, som sagsøgeren fremlagde for Kommissionen, som Kommissionen kontrollerede, og som den ikke afkræftede på noget tidspunkt under undersøgelsesproceduren.

Tredje anbringende, hvorefter

Rådet har tilsidesat grundforordningens artikel 2, stk. 10, eftersom

(a) det ikke foretog en rimelig sammenligning mellem eksportprisen og den normale værdi. Det har ikke i tilstrækkelig grad godtgjort forskellene i faktorer, der påvirker priserne og prissammenligneligheden. I modsætning til gældende retspraksis har det ikke påvist et misforhold mellem den normale værdi og eksportprisen, når der ikke justeres i forhold til udbetalte provisioner. Rådet så bort fra de oplysninger og beviser, som blev fremlagt i sagsøgerens spørgeskema og under dets kontrolbesøg, som påviste, at ICOF S også varetager hjemmemarkedssalg. Det har ikke i tilstrækkelig grad angivet grundene til, at det ikke tog disse oplysninger og beviser i betragtning. Herved begik Rådet en åbenbar fejl ved bedømmelsen af de faktiske omstændigheder og gjorde sig skyldig i magtfordrejning. Det har ikke i tilstrækkelig grad begrundet behovet for en justering, hvilket udgør forskelsbehandling over for sagsøgeren.

(b) Rådet ikke undgik overlapning ved fradraget for overskuddet i eksportprisen. Rådet fradrog en første hypotetisk margen på 5% for ICOF E's overskud under anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 9, og en anden hypotetisk margen på 5% for ICOF S's overskud, hvorved der blev fradraget en urimelig samlet hypotetisk margen på 10% for en koncernintern salgsaktivitet. Dette er klart i strid med de faktiske omstændigheder og praksis for denne type forretningsaktivitet. Kommissionen burde som undersøgelsesmyndighed have vidst dette. Rådet begik dermed en åbenbar fejl med hensyn til bedømmelsen af oplysninger om de koncerninterne overskud, og det foretog en ukorrekt og urimelig anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 10, som desuden er udtryk for forskelsbehandling.

Fjerde anbringende, hvorefter

-    Rådet har tilsidesat princippet om god forvaltningsskik i sin bedømmelse af sagsøgerens situation. Det så bort fra oplysninger, beviser og argumenter, som var blevet fremlagt for Kommissionen under undersøgelsen. Rådet henholdt sig i stedet til formelle fakturaer, udbetalte provisioner og kontrakter, der blev taget ud af deres sammenhæng for kunstigt at oppuste sagsøgerens dumpingmargen. Kommissionen og Rådet burde med hensyn til deres konklusioner have udvist større omhu og foretaget en mere indgående analyse.

Femte anbringende, hvorefter

den anfægtede forordning er vedtaget i strid med principperne om ligebehandling og ikke-forskelsbehandling. Ved at foretage en justering af sagsøgerens eksportpris skabte Rådet et misforhold mellem eksportprisen og den normale pris alene på grund af sagsøgerens selskabs- og skattestruktur. På grund af denne struktur led sagsøgeren desuden under et dobbelt fradrag af en hypotetisk overskudsmargen. Begge situationer er udtryk for forskelsbehandling over for sagsøgeren i forhold til de andre undersøgte selskaber, som afholder lignende omkostninger, der ikke har været genstand for justeringer.

____________

¹ - EUT L 343, s. 51.