Forenede sager T-346/11 og T-347/11

Bruno Gollnisch

mod

Europa-Parlamentet

»Privilegier og immuniteter – medlem af Europa-Parlamentet – beslutning om ophævelse af immunitet – virksomhed uden forbindelse med hvervet som parlamentsmedlem – proceduren for ophævelse af immunitet – beslutning om ikke at beskytte privilegier og immuniteter – søgsmålsinteresse ophørt – ufornødent at træffe afgørelse«

Sammendrag – Rettens dom (Første Afdeling) af 17. januar 2013

1.      Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter – Europa-Parlamentets medlemmer – immunitet for meningstilkendegivelser og stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv – begrebet »meningstilkendegivelse under udøvelsen af et hverv« – krav om en direkte og klar forbindelse mellem den udtrykte meningstilkendegivelse og det parlamentariske hverv – meningstilkendegivelser udtrykt som national politiker – ingen forbindelse – immunitet finder ikke anvendelse

(Protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, art. 8 og 9)

2.      Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter – Europa-Parlamentets medlemmer – immunitet for meningstilkendegivelser og stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv – rækkevidde – immuniteten kan ikke ophæves – Parlamentets undersøgelse af betingelserne for anerkendelsen af denne

(Protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, art. 8 og 9)

3.      Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter – Europa-Parlamentets medlemmer – immunitet – anmodning om beskyttelse af immuniteten – rækkevidden af Parlamentets beslutning – anmodning fremsat parallelt med anmodningen om ophævelse af immuniteten

(Protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, art. 8 og 9)

4.      Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter – Europa-Parlamentets medlemmer – immunitet – anmodning om ophævelse af immuniteten – Parlamentets skønsbeføjelse – domstolskontrol – rækkevidde

(Protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, art. 9)

5.      Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter – Europa-Parlamentets medlemmer – immunitet – anmodning om ophævelse af immuniteten – handling foretaget af medlemmet på det nationale område – anerkendelse af immuniteten på grundlag af medlemsstatens regler

(Protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, art. 8 og 9)

6.      EU-ret – principper – beskyttelse af den berettigede forventning – meddelelse fra et udvalg under Europa-Parlamentet vedrørende praksis med hensyn til privilegier og immuniteter for medlemmerne – meddelelse, som ikke har karakter af en parlamentsretsakt – retsakt, der ikke indeholder præcise, ubetingede og samstemmende oplysninger, som udgør præcise løfter, der kan begrunde en berettiget forventning – beslutning, som afviger fra denne meddelelse – tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet – foreligger ikke

7.      Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter – Europa-Parlamentets medlemmer – immunitet for meningstilkendegivelser og stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv – meninger om opfordring til racehad – Parlamentets beslutning om at ophæve immuniteten – begrundelsespligt – ligebehandlingsprincippet og princippet om god forvaltningsskik

(Art. 296 TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 11; protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, art. 9, stk. 3)

8.      Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter – Europa-Parlamentets medlemmer – bortfald af parlamentarisk mandat – national retssag, som kan føre til dette bortfald – medlemsstaternes pligt til at oplyse Europa-Parlamentet – foreligger ikke

(Europa-Parlamentets forretningsorden, art. 3, stk. 6)

9.      Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter– Europa-Parlamentets medlemmer – immunitet – beslutning om at ophæve immunitet – beslutning vedtaget uden en forhandling på plenarmødet – fremlæggelse af det berørte parlamentsmedlems bemærkninger for det parlamentariske udvalg – tilsidesættelse af retten til at blive hørt – foreligger ikke

[Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 2, litra a); Europa-Parlamentets forretningsorden art. 7, stk. 3, og art. 138, stk. 2]

10.    Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – kumulativ karakter – ulovlighed – foreligger ikke – årsagsforbindelse – foreligger ikke – frifindelse

(Art. 340, stk. 2, TEUF)

1.      Det fremgår af ordlyden af artikel 8 i protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, at en meningstilkendegivelse for at være omfattet af immuniteten skal være fremsat af en europaparlamentariker »under udøvelsen af [hans] hverv«, hvilket således forudsætter, at der foreligger en forbindelse mellem den udtrykte meningstilkendegivelse og det parlamentariske hverv. Dette er ikke tilfældet for meningstilkendegivelser fra et medlem af Europa-Parlamentet udtrykt uden for rammerne af den parlamentariske forsamling i forbindelse med de hverv, dette medlem udøver i sin egenskab af medlem af et regionalt organ i en medlemsstat og formand for en politisk gruppe i dette organ.

(jf. præmis 40, 77 og 78)

2.      Den i artikel 9 i protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter fastsatte parlamentariske ukrænkelighed kan ophæves af Parlamentet i henhold til protokollens artikel 9, stk. 3, hvorimod Parlamentet ikke kan ophæve den i artikel 8 fastsatte immunitet. Når Parlamentet modtager en anmodning om ophævelse af immunitet fra en national myndighed, skal det derfor indledningsvis undersøge, om de omstændigheder, som har givet anledning til anmodningen om ophævelse, kan være omfattet af denne artikel 8, i hvilket tilfælde immuniteten ikke kan ophæves. Når Parlamentet til den konklusion, at denne bestemmelse ikke finder anvendelse, skal det derpå undersøge, om medlemmet nyder den i protokollens artikel 9 fastsatte immunitet for så vidt angår de omstændigheder, medlemmet beskyldes for, og, hvis det er tilfældet, beslutte, om der er anledning til at ophæve denne immunitet eller ej.

(jf. præmis 45-47)

3.      Eftersom den i artikel 9 i protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter omhandlede ukrænkelighed for et medlem af Europa-Parlamentet gælder ipso jure, og et medlem kun kan være frataget den, fordi Parlamentet har ophævet den, kan der kun være tale om at beskytte denne immunitet, hvis medlemmets ukrænkelighed, således som den følger af bestemmelserne i den nationale ret i medlemmets oprindelsesmedlemsstat, tilsidesættes ved handlinger foretaget af politimyndighederne eller de retslige myndigheder i denne stat, og de kompetente nationale myndigheder ikke har anmodet Parlamentet om at ophæve denne immunitet. Medlemmet kan under sådanne omstændigheder anmode Parlamentet om at beskytte hans immunitet, således som det er fastsat i artikel 6, stk. 3, i Parlamentets forretningsorden. Beskyttelse af immuniteten udgør således en måde, hvorpå Parlamentet, efter anmodning fra et medlem, kan stille sig imellem, når de nationale myndigheder krænker eller står i begreb med at krænke et af dets medlemmers immunitet.

Hvis de nationale myndigheder derimod har anmodet om ophævelse af immuniteten, skal Parlamentet afgøre, om den skal ophæves eller ej. I så fald har det ikke længere noget formål at beskytte immuniteten, idet Parlamentet enten ophæver den, hvorefter der ikke længere kan være tale om at beskytte den, eller afslår at ophæve den, hvorefter det ikke længere er nødvendigt at beskytte den, eftersom de nationale myndigheder vil være underrettet om, at Parlamentet har afslået deres anmodning om ophævelse af immuniteten, og om, at denne derfor er til hinder for de foranstaltninger, de kunne eller måtte ønske at træffe.

(jf. præmis 52-56)

4.      Skønt de privilegier og immuniteter, som i henhold til protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter indrømmes Unionen, har en funktionel karakter, idet de har til formål at undgå, at der opstilles hindringer for Unionens funktion og uafhængighed, er de dog udtrykkeligt tillagt Parlamentets medlemmer samt tjenestemændene og de øvrige ansatte ved Unionens institutioner. Den omstændighed, at privilegierne og immuniteterne er fastsat i Unionens offentlige interesse, begrunder, at der er givet institutionerne beføjelse til i givet fald at ophæve immuniteten, men betyder ikke, at disse privilegier og immuniteter udelukkende er tillagt Unionen og ikke ligeledes dennes tjenestemænd, øvrige ansatte og medlemmer af Parlamentet. Protokollen skaber derfor en subjektiv ret til fordel for disse personer, hvis overholdelse er sikret i kraft af søgsmålsadgangen i henhold til traktaten.

Parlamentet har ganske vist på grund af den politiske karakter af en beslutning, der træffes, fordi der er anmodet om ophævelse eller beskyttelse af immuniteten, et meget vidt skøn med hensyn til, hvad en sådan beslutning skal gå ud på. Udøvelsen af denne beføjelse er dog ikke unddraget domstolskontrol, i forbindelse med hvilken Domstolen efterprøver, at formforskrifterne er overholdt, at de faktiske omstændigheder, som institutionen har lagt til grund, er materielt rigtige, at der ikke foreligger en åbenbar fejl ved vurderingen af disse faktiske omstændigheder, og at der ikke er begået magtfordrejning.

(jf. præmis 58-60)

5.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 82-90)

6.      En meddelelse, der kun er udarbejdet af Europa-Parlamentets Generalsekretariat, og som omfatter et dokument fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked om dets beslutningspraksis om ophævelse af parlamentarisk immunitet, og som har til formål at oplyse Parlamentets medlemmer derom, er ikke en parlamentsretsakt og kan derfor ikke være bindende for Parlamentet. Det følger heraf, at et sådant dokument ikke kan indeholde præcise, ubetingede og samstemmende oplysninger fra Parlamentet, som udgør præcise løfter fra dette, der kan begrunde en berettiget forventning hos et medlem af Europa-Parlamentet.

Desuden kan Parlamentet ved at fravige denne meddelelse ikke tilsidesætte retssikkerhedsprincippet, eftersom meddelelsen ikke er en retsakt fra denne institution og ikke kan anses for at være en klar og utvetydig ordning, for at borgerne ikke skal være i tvivl om deres rettigheder og pligter, således at de kan handle derefter.

(jf. præmis 107, 115 og 124)

7.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 109-114)

8.      Artikel 3, stk. 6, i Europa-Parlamentets forretningsorden fastsætter ikke nogen forpligtelse for medlemsstaterne til at oplyse Parlamentet om tilstedeværelsen af en procedure, som kan føre til bortfald af et af dets medlemmers mandat. Denne bestemmelse foreskriver alene, at hvis medlemsstaternes kompetente myndigheder indleder en procedure, som kan føre til mandatbortfald for et medlem, skal Parlamentets formand anmode dem om løbende at orientere ham om sagens udvikling og henvise sagen til det kompetente udvalg, på hvis forslag Parlamentet kan afgive en udtalelse. I bestemmelserne i denne artikel fastsættes således den procedure, Parlamentets formand, og ikke medlemsstaterne, skal følge. Desuden kan det ikke fastslås, at der påhviler medlemsstaterne nogen forpligtelse på grundlag af Parlamentets forretningsorden.

Bestemmelsen har i øvrigt til formål at sikre en hensigtsmæssig forretningsgang inden for Parlamentet, og den udgør derfor ikke en væsentlig formforskrift i proceduren for ophævelse af et medlems immunitet, hvis tilsidesættelse kan medføre annullation af en parlamentsbeslutning.

(jf. præmis 132-137 og 141)

9.      I overensstemmelse med det grundlæggende princip om iagttagelse af retten til forsvar, som er fastslået i artikel 41, stk. 2, litra a), i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal den berørte have mulighed for før vedtagelsen af den beslutning, som vedrører ham, effektivt at fremsætte sine synspunkter vedrørende rigtigheden og relevansen af de faktiske omstændigheder, på grundlag af hvilke beslutningen er blevet vedtaget. Heraf følger, at i henhold til ovennævnte princip kan en beslutning ikke vedtages på grundlag af faktiske forhold og omstændigheder, med hensyn til hvilke den berørte ikke har haft mulighed for effektivt at gøre sine synspunkter gældende før vedtagelsen af beslutningen.

Retten til at blive hørt indebærer imidlertid ikke nødvendigvis, at der skal afholdes en offentlig forhandling i enhver procedure, der indledes mod en person, og som kan resultere i retsakt, der er bebyrdende for den pågældende. Det kræves følgelig ikke for at iagttage retten til forsvar og kontradiktionsprincippet, at der forud for, at Europa-Parlamentet vedtager en beslutning om ophævelse af et medlems immunitet, nødvendigvis afholdes en forhandling på plenarmødet, men beslutningen kan vedtages efter proceduren uden forhandling og uden ændringsforslag på plenarmødet i henhold til forretningsordenens artikel 138, stk. 2. I henhold til artikel 7, stk. 3, i Europa-Parlamentets forretningsorden skal det medlem, som er berørt af en anmodning om ophævelse af hans immunitet, i øvrigt have mulighed for at blive hørt af det kompetente parlamentariske udvalg, og han kan forelægge ethvert dokument eller andet skriftligt materiale, som han finder relevant.

(jf. præmis 167 og 175-179)

10.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 210-212 og 222)