Sag anlagt den 22. februar 2010 - COLT Télécommunications France mod Kommissionen

(Sag T-79/10)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: COLT Télécommunications France SAS (Paris, Frankrig) (ved avocat M. Debroux)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Kommissionen tilpligtes i medfør af foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse, jf. artikel 49, 64 og 65 i Rettens procesreglement, at fremlægge visse dokumenter omtalt i Kommissionens beslutning K(2009) 7426 endelig udg. (statsstøtte N 331/2008 - Frankrig).

Beslutningen annulleres, for så vidt det er fastslået, at "den meddelte foranstaltning ikke udgør statsstøtte i henhold til traktatens artikel 87, stk. 1".

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2009) 7426 endelig udg. af 30. september 2009, hvorefter der ikke foreligger statsstøtte i forbindelse med kompensationen af public service-udgifter på 59 mio. EUR, som de franske myndigheder har tildelt en virksomhedssammenslutning med henblik på at oprette og drive et elektronisk telekommunikationsnet med meget høj hastighed (projekt THD 92) i departementet Hauts-de-Seine.

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet påberåbt sig et enkelt anbringende om Kommissionens manglende indledning af den formelle undersøgelsesprocedure i henhold til artikel 108, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Dette anbringende er delt i syv led.

Anbringendets første led er støttet på, at den særligt lange sagsoplysning af beslutningen (15 måneder) i sig selv godtgør, at spørgsmålet er komplekst, og at det var nødvendigt at indlede en formel undersøgelsesprocedure.

Med anbringendets andet led har sagsøgeren gjort gældende, at tidsplanen for udviklingen af nettets to faser i det mindste burde have fået Kommissionen til at fastslå, at den første fase i netudviklingen, der vedrørte meget tætte og rentable områder, ikke nødvendiggjorde offentlig støtte.

Anbringendets tredje led er støttet på en godtgørelse af, at beslutningens metodologi for at definere de angiveligt "ikke-rentable områder" er meget kritisabel og modsiger konklusionerne fra ARCEP, den franske sektormyndighed. Disse modsigelser og metodologiske fejl burde have fået Kommissionen til at indlede en grundig undersøgelse.

Anbringendets fjerde led er støttet på de konkurrerende operatørers talrige og begrundede indvendinger, som ligeledes burde have fået Kommissionen til at indlede en grundig undersøgelse.

Sagsøgeren har med det femte led gjort gældende, at Kommissionen end ikke har udøvet en minimumskontrol med henblik på at sikre sig, at de franske myndigheder ikke havde anlagt et åbenbart urigtigt skøn ved oprettelsen af en tjeneste, der angiveligt var af almen økonomisk interesse, navnlig idet markedet ikke svækkes.

Også anbringendets sjette led vedrører det forhold, at der ikke engang er foretaget en minimumskontrol af, om de franske myndigheder har anlagt et åbenbart urigtigt skøn ved oprettelsen af SIEG, navnlig idet den planlagte offentlige støtte ikke er specifik.

Endelig har sagsøgeren med anbringendets syvende led gjort gældende, at der i beslutningen ikke tages højde for den reelle risiko for overkompensation af de påståede ekstraudgifter forbundet med de påståede public service-forpligtelser.

____________