Language of document :

Sag anlagt den 29. maj 2012 - International Brands Germany mod KHIM - Stuffer (ALOHA 100% NATURAL)

(Sag T-243/12)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: International Brands Germany GmbH & Co. KG (Paderborn, Tyskland) (ved advokaterne B. Hein og M. Hoffmann)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Stuffer SpA (Bolzano, Italien)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 14. marts 2012 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1058/2011-1) annulleres, og indsigelsen forkastes.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder de omkostninger, der er opstået i forbindelse med klagesagen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: International Brands Germany GmbH & Co. KG

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket "ALOHA 100% NATURAL" for varer i klasse 32 - ansøgning nr. 7 050 701

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Stuffer SpA

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det nationale ordmærke "ALOA" for varer i klasse 32

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

____________