Language of document :

Sag anlagt den 12. juni 2012 - Central Bank of Iran mod Rådet

(Sag T-262/12)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Central Bank of Iran (Teheran, Iran) (ved barrister M. Lester)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Rådets afgørelse 2012/35/FUSP af 23. januar 2012 2 og Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012  annulleres, for så vidt de foranstaltninger, der er vedtaget ved sådanne retsakter finder anvendelse på sagsøgeren.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren gjort fire anbringender gældende.

Med det første anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at sagsøgte har begået en åbenlys fejl ved at antage, at nogen af kriterierne for opførelse på listerne i Rådets afgørelse 2012/35/FUSP og Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 var opfyldt.

Med det andet anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at sagsøgte har undladt at give en fyldestgørende og tilstrækkelig begrundelse for at opføre sagsøgeren på den liste over de personer og enheder, som er omfattet af de restriktive foranstaltninger.

Med det tredje anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at sagsøgte har undladt at sikre sagsøgerens ret til forsvar og til en effektiv domstolsprøvelse.

Med det fjerde anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at sagsøgte har tilsidesat sagsøgerens grundlæggende rettigheder uden begrundelse eller forholdsmæssighed, herunder sagsøgerens ret til beskyttelse af sin ejendom, virksomhed og omdømme.

____________

1 - Rådets afgørelse 2012/35/FUSP af 23.1.2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran, EUT L 19, s. 22.

2 - Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23.3.2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010, EUT L 88, s. 1.