KENDELSE AFSAGT AF RETTENS PRÆSIDENT
21. september 2004 (*)
»Særlige rettergangsformer – begæring om udsættelse af gennemførelsen – formaliteten med hensyn til en begæring indgivet af en intervenient«
I sag T-310/03 R
Kreuzer Medien GmbH, Leipzig (Tyskland), ved Rechtsanwalt M. Lenz,
sagsøger,
støttet af:
Falstaff Verlags GmbH, Klosterneuburg (Østrig), ved Rechtsanwalt W.-G. Schärf,
intervenient,
mod
Europa-Parlamentet ved E. Waldherr og U. Rösslein, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg,
og
Rådet for Den Europæiske Union ved E. Karlsson, som befuldmægtiget,
sagsøgte,
støttet af:
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved M.-J. Jonczy, L. Pignataro-Nolin og F. Hoffmeister, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg,
af
Kongeriget Spanien ved L. Fraguas Gadea, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg,
og af
Republikken Finland ved A. Guimaraes-Purokoski og T. Pynnä, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg,
intervenienter,
angående en begæring fremsat af Falstaff Verlags GmbH i medfør af artikel 243 EF om udsættelse af gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/33/EF af 26. maj 2003 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse (EUT L 152, s. 16),
har
PRÆSIDENTEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS RET I FØRSTE INSTANS
afsagt følgende
Kendelse
Sagens faktiske omstændigheder og retsforhandlinger
1 Ved stævning registreret på Rettens Justitskontor den 11. september 2003 anlagde sagsøgeren et søgsmål med påstand om annullation af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/33/EF af 26. maj 2003 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse (EUT L 152, s. 16, herefter »det anfægtede direktiv«).
2 Ved kendelse af 12. marts 2004 gav formanden for Rettens Første Afdeling Kommissionen, Kongeriget Spanien og Republikken Finland tilladelse til at intervenere til støtte for de sagsøgtes påstande. Retsformanden gav ligeledes selskabet Falstaff Verlags tilladelse til at intervenere til støtte for sagsøgerens påstande.
3 Ved særskilt dokument registreret på Rettens Justitskontor den 10. juni 2004 indgav Falstaff Verlags GmbH (herefter »det intervenerende selskab«) i henhold til artikel 243 EF en begæring om »udsættelse af virkningerne« af det anfægtede direktiv.
4 Rådet og Parlamentet indleverede deres bemærkninger til begæringen om foreløbige forholdsregler henholdsvis den 29. og den 30. juni 2004. Kommissionen indleverede sine bemærkninger til begæringen den 1. juli 2004. Sagsøgeren og Kongeriget Spanien fremsatte deres bemærkninger den 2. juli 2004.
Retlige bemærkninger
5 I medfør af artikel 242 EF og 243 EF, jf. artikel 225, stk. 1, EF, kan Retten, hvis den skønner, at forholdene kræver det, udsætte gennemførelsen af den anfægtede retsakt eller foreskrive de nødvendige foreløbige forholdsregler.
6 Retten finder på baggrund af sagens akter, at den råder over alle de nødvendige oplysninger for at kunne træffe afgørelse om den foreliggende begæring, uden at parterne mundtligt fremkommer med deres forklaringer.
7 Retten finder, at det først må undersøges, om begæringen kan antages til realitetsbehandling.
Parternes argumenter
8 Det intervenerende selskab har gjort gældende, at den begæring om udsættelse af virkningerne af det anfægtede direktiv, som selskabet har fremsat i medfør af artikel 243 EF, skal antages til realitetsbehandling.
9 Selskabet har anført, at alle retssagens parter har ret til at fremsætte en sådan begæring med henblik på at beskytte deres interesser. Selskabet har henvist til Domstolens dom af 22. december 1993, Pincherle mod Kommissionen (sag C-244/91 P, Sml. I, s. 6965, præmis 14 ff.), og anført, at en intervenient bør anses for at være part i sagen og følgelig bør være beføjet til at fremsætte en begæring i henhold til artikel 243 EF. Det intervenerende selskab, som har fået tilladelse til at intervenere i hovedsagen, er således berettiget til at fremsætte nærværende begæring.
10 Rådet, Parlamentet, Kommissionen og Kongeriget Spanien er af den opfattelse, at den foreliggende begæring om foreløbige forholdsregler bør afvises fra realitetsbehandling.
11 Ifølge Rådet og Parlamentet kan en intervenient hverken begære udsættelse af gennemførelsen som omhandlet i artikel 242 EF eller foreskrivelse af andre foreløbige forholdsregler som omhandlet i artikel 243 EF. At tillægge en intervenient en sådan ret ville være i strid med bestemmelserne i artikel 40, stk. 4, i statutten for Domstolen og artikel 116, stk. 3, i Rettens procesreglement, i henhold til hvilke intervenienterne kun kan understøtte den parts påstande, som de intervenerer til fordel for. Desuden ville den omstændighed at tillade en intervenient at fremsætte en begæring om foreløbige forholdsregler være vanskeligt forenelig med andre bestemmelser i procesreglementet, som udtrykkeligt nævner intervenienterne, når disse er berørte (jf. bl.a. artikel 87, stk. 4, tredje afsnit, artikel 115, artikel 116 og artikel 134, stk. 2, i procesreglementet).
12 Kommissionen har anført, at der i medfør af procesreglementets artikel 104, stk. 1, bør foretages en sondring mellem på den ene side en begæring om udsættelse af gennemførelsen i henhold til artikel 242 EF, som kun kan fremsættes af sagsøgeren i hovedsagen, og på den anden side en begæring om anordning af andre foreløbige foranstaltninger i medfør af artikel 243 EF, som kan fremsættes af alle parter i hovedsagen. I det foreliggende tilfælde er begæringen om udsættelse i medfør af artikel 243 EF reelt en begæring om udsættelse af gennemførelsen som omhandlet i artikel 242 EF. Når imidlertid henses til, at det intervenerende selskab ikke har anlagt hovedsagen til prøvelse af det anfægtede direktiv, bør selskabets begæring afvises fra påkendelse i henhold til procesreglementets artikel 104, stk. 1.
13 Kongeriget Spanien har bl.a. anført, at en intervenient i lighed med, at denne ikke kan fremsætte en formalitetsindsigelse (jf. Rettens dom af 17.6.1998, sag T-174/95, Svenska Journalistförbundet mod Rådet, Sml. II, s. 2289, præmis 77-79), heller ikke kan fremsætte en begæring om udsættelse af gennemførelsen af en retsakt.
14 Sagsøgeren har ikke fremsat indsigelser vedrørende formaliteten med hensyn til den foreliggende begæring om foreløbige forholdsregler.
Rettens bemærkninger
15 Procesreglementets artikel 104, stk. 1, første afsnit, foreskriver, at »begæringer [i henhold til artikel 242 EF] om udsættelse af gennemførelsen af en retsakt kun kan antages til realitetsbehandling, hvis den, der fremsætter begæringen, har anlagt sag til prøvelse af retsakten ved Retten«.
16 I henhold til procesreglementets artikel 104, stk. 1, andet afsnit, kan »en begæring, der vedrører en af de foreløbige forholdsregler, som er omhandlet i [artikel 243 EF], […] kun antages til realitetsbehandling, hvis den hidrører fra en part i en sag, som verserer for Retten, og vedrører denne sag«.
17 I det foreliggende tilfælde har det intervenerende selskab indgivet en »begæring om udsættelse i medfør af artikel 243 EF«. Selskabet tilsigter med begæringen, at Retten udsætter »virkningerne af [det anfægtede] direktiv såvel i forhold til selskabet som i forhold til sagsøgeren, indtil [Retten] har truffet afgørelse vedrørende [sagens realitet]«.
18 Selv om begæringen er fremsat i henhold til artikel 243 EF, tilsigter den alene at opnå en foranstaltning som den i artikel 242 EF fastsatte. Det korrekte retsgrundlag for begæringen er således artikel 242 EF. I denne forbindelse påpeges, at en part ikke bør kunne omgå reglerne i en bestemmelse i procesreglementet ved kunstigt at henføre begæringen under andre regler i nævnte reglement.
19 Det følger heraf, at spørgsmålet om, hvorvidt den foreliggende begæring kan antages til realitetsbehandling, bør vurderes i lyset af procesreglementets artikel 104, stk. 1, første afsnit.
20 Det fremgår af sidstnævnte bestemmelse, at begæringer om udsættelse af gennemførelsen af en retsakt kun kan antages til realitetsbehandling, hvis den, der fremsætter begæringen, har anlagt sag til prøvelse af retsakten ved Retten.
21 I det foreliggende tilfælde er det ubestridt, at det intervenerende selskab ikke har anfægtet det omstridte direktiv i form af et søgsmål ved Retten. Under disse omstændigheder er selskabet ikke beføjet til at indgive begæringen.
22 Herefter kan den foreliggende begæring ikke tages til følge.
På grundlag af disse præmisser
bestemmer
RETTENS PRÆSIDENT
1) Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.
2) Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.
Således bestemt i Luxembourg den 21. september 2004.
Justitssekretær | | Præsident |