Language of document :

Sag anlagt den 12. august 2010 - Yoshida Metal Industry mod KHIM - Pi- Design (overflade dækket af sorte cirkler)

(Sag T-331/10)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Yoshida Metal Industry Co., Ltd (Niigata, Japan) (ved lawyers S. Verea, K. Muraro og M. Balestriero)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Pi-Design AG (Triengen, Schweiz)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 20. maj 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1235/2008-1) annulleres.

Annullationsafdelingens afgørelse af 21. juli 2008 vedrørende EF-varemærkeansøgning nr. 1371244 stadfæstes.

Gyldigheden af EF-varemærkeregistrering nr. 1371244 bekræftes.

Harmoniseringskontoret og den anden part i sagen for appelkammeret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Figurmærket, der forestiller en overflade dækket af sorte cirkler for varer i klasse 8 og 21 - EF-varemærkeregistrering nr. 1371244

Indehaver af EF-varemærket: Yoshida Metal Industry Co., Ltd

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Pi-Design AG

Varemærkerettigheder påberåbt af indgiveren af ugyldighedsbegæringen: Indgiveren af begæringen om ugyldighed har baseret sin begæring på absolutte registreringshindringer i henhold til artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009

Annullationsafdelingens afgørelse: Afslag på begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt

Appelkammerets afgørelse: Den anfægtede afgørelse annulleres og EF-varemærkeregistreringen erklæres ugyldig

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), og artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009, idet appelkammeret fejlagtigt fandt, at bestemmelserne i disse artikler fandt anvendelse på det omtvistede EF-varemærke.

____________