Language of document :

Sag anlagt den 7. april 2009 - Časta mod Kommissionen

(Sag F-40/09)

Processprog: tjekkisk

Parter

Sagsøger: Radek Časta (Bruxelles, Belgien) (ved avocat L. Tahotná)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Dels påstand om annullation af EPSO's afgørelse om ikke at give sagsøgeren adgang til de mundtlige prøver ved udvælgelsesprøve EPSO/AD/107/07-LAW som følge af sagsøgerens manglende opfyldelse af kravet om tre års erhvervserfaring hidrørende fra en overordnet lederstilling. Dels en påstand om, at Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb i erstatning for det tab og den ikke-økonomiske skade, han har lidt.

Sagsøgerens påstande

Ansættelsesmyndighedens afgørelse nr. R/45715/08 af 22. december 2008 annulleres.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb på 20 000 EUR i erstatning for økonomisk og ikke-økonomisk skade med tillæg af morarenter fra den 9. juni 2008, og indtil 14 dage, efter at dommen har fået retskraft.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

____________