Language of document : ECLI:EU:T:2024:267

RETTENS DOM (Ottende Afdeling)

24. april 2024 (*)

»EU-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EU-ordmærket Joyful by nature – det ældre EU-ordmærke JOY – relativ registreringshindring – skade på renomméet – artikel 8, stk. 5, i forordning (EU) 2017/1001 – bevis for renomméet – utilbørlig udnyttelse af det ældre varemærkes særpræg eller renommé«

I sag T-157/23,

Kneipp GmbH, Würzburg (Tyskland), ved advokat M. Pejman,

sagsøger,

mod

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) ved E. Markakis, som befuldmægtiget,

sagsøgt,

den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO:

Jean Patou, Paris (Frankrig),

har

RETTEN (Ottende Afdeling),

sammensat af afdelingsformanden, A. Kornezov, og dommerne K. Kecsmár (refererende dommer) og S. Kingston,

justitssekretær: V. Di Bucci,

på grundlag af den skriftlige forhandling

og under henvisning til, at ingen af parterne har anmodet om afholdelse af retsmøde inden for fristen på tre uger efter, at det er forkyndt, at retsforhandlingernes skriftlige del er afsluttet, og at Retten i henhold til artikel 106, stk. 3, i Rettens procesreglement har besluttet at træffe afgørelse, uden at retsforhandlingerne omfatter en mundtlig del,

afsagt følgende

Dom (1)

[udelades]

 Parternes påstande

11      Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

–        Den anfægtede afgørelse annulleres, for så vidt som sagsøgerens klage over indsigelsesafdelingens afgørelse af 28. februar 2022 herved blev afslået.

–        EUIPO tilpligtes at betale omkostningerne forbundet med sagens behandling for Retten og i forbindelse med indsigelsessagen.

12      EUIPO har nedlagt følgende påstande:

–        Frifindelse.

–        Sagsøgeren tilpligtes at betale sagsomkostningerne i tilfælde af indkaldelse til et retsmøde.

 Retlige bemærkninger

[udelades]

 Om det ældre varemærkes renommé og bevisbyrden for det nævnte renommé

[udelades]

22      Det skal dernæst præciseres, at et ældre varemærkes renommé skal fastslås på datoen for indgivelsen af ansøgningen om registrering af det ansøgte varemærke (dom af 5.10.2020, Laboratorios Ern mod EUIPO – SBS Bilimsel Bio Çözümler (apiheal), T-51/19, ikke trykt i Sml., EU:T:2020:468, præmis 112). Dokumenter, der er udarbejdet efter denne dato, kan ikke fratages deres bevisværdi, hvis de gør det muligt at drage konklusioner om situationen, sådan som den forelå på denne dato. Det kan ikke på forhånd udelukkes, at et dokument, der er udarbejdet en vis tid før eller efter denne dato, kan indeholde nyttige oplysninger, henset til, at et varemærkes renommé generelt opnås gradvist. Bevisværdien af et sådant dokument kan variere afhængigt af, hvor langt tidsrummet mellem den omfattede periode og ansøgningsdatoen er (jf. dom af 16.10.2018, VF International mod EUIPO – Virmani (ANOKHI), T-548/17, ikke trykt i Sml., EU:T:2018:686, præmis 104 og den deri nævnte retspraksis; jf. ligeledes analogt kendelse af 27.1.2004, La Mer Technology, C-259/02, EU:C:2004:50, præmis 31).

[udelades]

33      Disse dokumenter samt de prestigefyldte priser og præmier, som parfumen Joy har opnået, gør det muligt at fastslå, at det ældre varemærke er velkendt af den brede offentlighed for de varer, det betegner, på en væsentlig del af Unionens område, selv om disse præmieringer er flere år gamle, og salgstallene er faldende mellem 2013 og 2018. Det skal i sidstnævnte henseende bemærkes, at det ældre varemærke under alle omstændigheder tidligere har haft en høj grad af velkendthed, som, selv hvis det antages, at den kunne være faldet i årenes løb, stadig eksisterede på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om registrering af det ansøgte varemærke i 2019, således at der på dette tidspunkt kunne have været et vist »resterende« renommé (jf. i denne retning dom af 8.5.2014, Simca Europe mod KHIM – PSA Peugeot Citroën (Simca), T-327/12, EU:T:2014:240, præmis 46, 49 og 52).

[udelades]

37      For det andet har sagsøgeren ligeledes påberåbt sig den omstændighed, at appelkammeret antog, at det ældre varemærke havde et renommé, og at det med urette præciserede, at det var sagsøgeren, som skulle bevise, at det ældre varemærkes renommé var faldet drastisk mellem 2018 og datoen for indgivelsen af det ansøgte varemærke den 29. november 2019.

38      Som det fremgår af den retspraksis, der er nævnt i præmis 22 ovenfor, kan det ikke på forhånd udelukkes, at et dokument, der er udarbejdet en vis tid før eller efter datoen for indgivelsen af den omhandlede varemærkeansøgning, kan indeholde nyttige oplysninger, henset til den omstændighed at et varemærkes renommé generelt erhverves gradvist. Det samme ræsonnement gør sig gældende for så vidt angår tabet af et sådant renommé, som ligeledes generelt går tabt gradvist. Bevisværdien af et sådant dokument kan variere afhængigt af, hvor langt tidsrummet mellem den omfattede periode og ansøgningsdatoen er.

39      Beviser, der ligger forud for datoen for indgivelsen af ansøgningen om det anfægtede varemærke, kan således ikke være frataget bevisværdi alene med den begrundelse, at de har en dato, der ligger fem år før indgivelsen af ansøgningen om det anfægtede varemærke (dom af 5.10.2020, apiheal, T-51/19, ikke trykt i Sml., EU:T:2020:468, præmis 112).

40      Det fremgår ligeledes af retspraksis, at bevisbyrden for renomméet påhviler indehaveren af det ældre varemærke (jf. dom af 5.10.2022, Puma mod EUIPO – CMS (CMS Italy), T-711/20, ikke trykt i Sml., EU:T:2022:604, præmis 83 og den deri nævnte retspraksis).

41      I den foreliggende sag fremhævede appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 34 – efter at have bemærket, at registreringsansøgningen var blevet indgivet den 29. november 2019 – at størstedelen af de fremlagte beviser vedrørte perioden fra 2013 til 2017, og at nogle af dem gik tilbage til 1990, 2000 eller 2006, men at beviserne faktisk indeholdt oplysninger om de fortsatte bestræbelser, som den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO havde gjort for at fastholde sin markedsandel i 2018, inden det tilføjede, at »tabet af renommé sjældent indtræffer på én gang, men at der snarere er tale om en kontinuerlig proces over en lang periode, idet renomméet generelt skabes over flere år og ikke blot kan aktiveres og deaktiveres«, og at »[d]et desuden påhviler ansøgeren at bevise, at der er tale om et så drastisk tab af renommé inden for et kort tidsrum«.

42      I modsætning til, hvad sagsøgeren har gjort gældende, udgør denne vurdering således ikke en omvendt bevisbyrde og er i overensstemmelse med den retspraksis, der er nævnt i præmis 38-40 ovenfor. I mangel af konkrete beviser, der godtgør, at det renommé, som det ældre varemærke gradvist havde opnået gennem adskillige år, pludselig var forsvundet i løbet af det sidste undersøgte år, var appelkammeret nemlig berettiget til at konkludere, at det ældre varemærke stadig havde et renommé på den relevante dato den 29. november 2019 (jf. analogt dom af 7.1.2004, Aalborg Portland m.fl. mod Kommissionen, C-204/00 P, C-205/00 P, C-211/00 P, C-213/00 P, C-217/00 P og C-219/00 P, EU:C:2004:6, præmis 79).

[udelades]

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Ottende Afdeling):

1)      Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)      Hver part bærer sine egne omkostninger.

Kornezov

Kecsmár

Kingston

Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 24. april 2024.

Underskrifter


*      Processprog: engelsk.


1 –      Der gengives kun de præmisser i denne dom, som Retten finder det relevant at offentliggøre.