Language of document :

Rettens dom af 20. marts 2024 – Sandhold mod EUIPO – Grupo de Bodegas Vinartis (PATAPOUF)

(Sag T-540/23) 1

[EU-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EU-ordmærket PATAPOUF – det ældre EU-ordmærke PATA NEGRA – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001]

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Sandhold BV (Leiden, Nederlandene) (ved advokat A. Spiegeler)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved M. Eberl, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO: Grupo de Bodegas Vinartis, SA (Madrid, Spanien)

Sagens genstand

Sagsøgeren har med sit søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF nedlagt påstand om delvis annullation af afgørelsen truffet den 1. juni 2023 af Andet Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 2553/2022-2).

Konklusion

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

Hver part bærer sine egne omkostninger.

____________

1     EUT C, C/2023/223 af 23.10.2023.