Language of document :

Sag anlagt den 15. december 2023 – AS m.fl. mod EU-Udenrigstjenesten

(Sag T-1160/23)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: AS og 28 andre sagsøgere (ved advokat A. Tymen)

Sagsøgt: Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil

Sagsøgernes påstande

Afgørelse af 21. december 2022 truffet af generaldirektøren for EU-Udenrigstjenestens ressourceforvaltning med referencenummer ADMIN(2022)76, hvorved godtgørelsen for levevilkårene for 2023 for Jordan blev fastsat til 10%, annulleres.

Afgørelse af 7. september 2023 truffet af EU-Udenrigstjenestens generalsekretær med referencenummer Ares(2023)6075736, hvorved sagsøgernes klage blev afslået, annulleres.

EU-Udenrigstjenesten tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat to anbringender.

Med det første anbringende gøres det gældende, at der skete en uregelmæssighed i den procedure, der blev fulgt i processen til fastsættelse af godtgørelsen for levevilkårene for 2023, en række tilsidesættelser af retningslinjerne for metoden til fastsættelse af godtgørelsen for levevilkårene og tildeling af hvileferie samt en tilsidesættelse af omsorgspligten.

Med det andet anbringende gøres det gældende, at der blev anlagt et åbenbart urigtigt skøn, eftersom parametrene »sikkerhed«, »sundheds- og hospitalsforhold«, »klimatiske forhold«, »grad af afsondrethed« og »andre livsvilkår« blev undervurderet ved tildelingen af de point, der er angivet i de ovennævnte retningslinjers artikel 1, stk. 2.

____________