Language of document : ECLI:EU:T:2015:517

Sag T-485/11

(offentliggørelse i uddrag)

Akzo Nobel NV

og

Akcros Chemicals Ltd

mod

Europa-Kommissionen

»Konkurrence – karteller – de europæiske markeder for varmestabilisatorer – beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 – overtrædelse begået af et fælles datterselskab – bøder – datterselskabets og moderselskabernes solidariske hæftelse – tiårig forældelsesfrist for et af moderselskaberne – afgørelse om genvedtagelse – nedsættelse af bøden for et af moderselskaberne – situation, hvor forpligtelsen til at betale det nedsatte beløb tilregnes datterselskabet og det andet moderselskab – ret til forsvar«

Sammendrag – Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 15. juli 2015

1.      Konkurrence – administrativ procedure – klagepunktsmeddelelse – nødvendigt indhold – overholdelse af retten til forsvar – rækkevidde

(Art. 101 TEUF og 102 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 27, stk. 1)

2.      Konkurrence – administrativ procedure – overholdelse af retten til forsvar – frist ikke forenelig med overholdelse af retten til forsvar – retsstridighed

(Art. 81 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 27, stk. 1)

3.      Konkurrence – bøder – solidarisk hæftelse for betaling – fastsættelse af den kvoteandel af bøden, som skal bæres af de solidarisk hæftende medskyldnere – de nationale retsinstansers kompetence

(Art. 81, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3, og art. 31)

4.      Konkurrence – administrativ procedure – forældelse for retsforfølgning – suspension – Kommissionens afgørelse genstand for en sag, der verserer for Domstolen – rækkevidde – opsættende virkning erga omnes – ikke omfattet

(Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, art. 25, stk. 3 og 6, og art. 26, stk. 2; generel beslutning nr. 715/78, art. 2, art. 3 og art. 4, stk. 2)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 66 og 67)

2.      Inden for EU-konkurrenceretten kræver overholdelse af retten til forsvar, at den virksomhed, der er genstand for en undersøgelse, under den administrative procedure bliver i stand til på hensigtsmæssig vis at tilkendegive sit syn på omstændighederne, på relevansen af de påståede faktiske forhold samt på de dokumenter, som Kommissionen har lagt til grund for påstanden om en overtrædelse af traktaten. I den henseende skal de frister, der fastsættes for virksomheden til at fremsætte bemærkninger, være forenelige med overholdelsen af retten til forsvar.

Der foreligger derfor en tilsidesættelse af retten til forsvar, og en kommissionsafgørelse skal som følge deraf annulleres, såfremt sagsøgerne fører tilstrækkeligt bevis for, ikke at den anfægtede afgørelse – hvis denne proceduremæssige uregelmæssighed ikke havde foreligget, dvs. hvis de havde haft en tiltrækkelig frist til at kunne gøre deres synspunkter gældende – ville have fået et andet indhold, men at de bedre ville have været i stand til at forsvare deres rettigheder, hvis denne uregelmæssighed ikke havde foreligget. Der bør i den henseende tages stilling på grundlag af tidspunktet for den administrative procedure, der førte til vedtagelsen af den anfægtede afgørelse.

(jf. præmis 68, 71, 72, 77 og 82)

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 74 og 75)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 80)