Appel iværksat den 25. februar 2013 af Giorgio Lebedef til prøvelse af Personalerettens kendelse af 12. december 2012 i sag F-70/11, Lebedef mod Kommissionen

(Sag T-116/13 P)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Giorgio Lebedef (Senningerberg, Luxembourg) (ved advokat F. Frabetti)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellantens påstande

Personalerettens kendelse af 12. december 2012 i sag F-70/11, Lebedef mod Kommissionen, vedrørende en påstand om annullation af appellantens bedømmelsesrapport for perioden fra den 1. januar til den 31. december 2008 og nærmere bestemt den del af rapporten, der blev udarbejdet af EUROSTAT for samme periode, ophæves.

Der gives appellanten medhold i de i første instans nedlagte påstande.

Subsidiært hjemvises sagen til Personaleretten til fornyet behandling.

Der træffes afgørelse om sagens omkostninger, og Europa-Kommissionen tilpligtes at betale dem.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremsat følgende anbringender.

Det første anbringende vedrører en retlig fejl, idet Personaleretten fastslog, at appellanten ikke var udpeget til at deltage i møderne og at hans deltagelse i disse møder var omfattet af den tjenestefrihed på halv tid med henblik på faglig repræsentation, som han var blevet tilkendt (vedrørende præmis 41-45 i den appellerede kendelse).

Det andet anbringende vedrører en retlig fejl, idet Personaleretten fastslog, at den særlige ordning med henblik på bedømmelse af personalerepræsentanter omfatter alt fagforeningsarbejde, og idet den fortolkede begrundelsen for, at appellanten ikke arbejdede for sin tjenestegren, fejlagtigt, for derefter at konkludere, at appellanten ikke kunne anfægte bedømmernes kompetence (vedrørende præmis 50 og 51 i den appellerede kendelse).

Det tredje anbringende vedrører en retlig fejl, idet Personaleretten tog udgangspunkt i fejlagtige hensyn bl.a. vedrørende bedømmernes bemyndigelse til at bedømme appellanten alene på grundlag af hans arbejde for tjenestegrenen og den omstændighed, at appellanten påberåbte sig sin tjenestefrihed på halv tid til faglig repræsentation med henblik på at begrunde, at han ikke havde arbejdet for sin tjenestegren (vedrørende præmis 59 og 60 i den appellerede kendelse).

Det fjerde anbringende vedrører en retlig fejl, idet Personaleretten konkluderede, at de faktiske omstændigheder i nærværende sag adskiller sig fra dem, der gav anledning til Personalerettens dom af 7. maj 2008, Lebedef mod Kommissionen (sag F-36/07, Sml. Pers I-A-1, s. 143 og II-A-1, s. 759), og at appellanten med rette kunne være blevet tildelt et fagligt præstationsniveau IV (vedrørende præmis 69 og 70 i den appellerede kendelse).

____________