Appel iværksat den 19. februar 2024 af Alaa Hamoudi til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 13. december 2023 i sag T-136/22, Hamoudi mod Frontex

(Sag C-136/24 P)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Alaa Hamoudi (ved avvocato F. Gatta)

Den anden part i appelsagen: Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede kendelse ophæves.

Domstolen træffer endelig afgørelse, såfremt den finder, at sagen er tilstrækkeligt oplyst ved sagsakterne.

Subsidiært hjemvises sagen til Retten med henblik på en fuldstændig vurdering af de faktiske omstændigheder.

Frontex tilpligtes at betale appellantens sagsomkostninger i første og anden instans.

Anbringender og væsentligste argumenter

Med det første led i det enlige appelanbringende har appellanten gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl og foretog en urigtig retlig vurdering af de faktiske omstændigheder, idet den i den appellerede kendelses præmis 57 fastslog om de beviser, som han havde fremlagt, og som allerede indgik i sagsakterne, »at det er åbenbart, at de ikke i tilstrækkelig grad gør det muligt at godtgøre begivenhederne i forbindelse med den påståede hændelse af 28. og 29. april 2020«. Inden for rammerne af det første led i det enlige appelanbringende har appellanten gjort gældende, at de ovennævnte fejl i den retlige vurdering af de beviser, som han havde fremlagt, og som allerede indgik i sagsakterne, indebærer, at såvel den konklusion, som Retten nåede frem til i den appellerede kendelses præmis 61, og hvorefter appellanten »ikke har godtgjort den faktiske skade, som han påstår at have lidt, og betingelsen vedrørende faktisk skade åbenlyst ikke er blevet opfyldt«, som Rettens konklusion i den appellerede kendelses præmis 62, hvorefter » søgsmålet bør afvises, da det er åbenbart, at det er retligt ugrundet«, er behæftede med retlige fejl.

Med det andet led i det enlige appelanbringende har appellanten gjort gældende, at Rettens konklusioner i den appellerede kendelses præmis 61 og 62 udgør en retlig fejl og ligeledes er fejlbehæftede på grund af Rettens fejl i forbindelse med den retlige vurdering af de beviser og oplysninger, som appellanten havde anmodet om, og som ikke indgår i sagsakterne. Retten foretog en urigtig retlig vurdering af de faktiske omstændigheder, idet den ikke anså disse beviser for at være relevante og nødvendige med henblik på at foretage en fuldstændig vurdering af de faktiske omstændigheder vedrørende betingelsen om en faktisk skade.

____________