Language of document :

Rettens kendelse af 5. februar 2024 – Ferreira de Macedo Silva mod Frontex

(Sag T-595/22) 1

(Personalesag – midlertidigt ansatte – ansatte i Frontex – afskedigelse før prøvetidens udløb – klart utilfredsstillende arbejdsindsats – åbenbart, at sagen er retligt ugrundet)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Carlos Miguel Ferreira de Macedo Silva (Cercal do Alentejo, Portugal) (ved advokat L. Cosme Nunes Rolo)

Sagsøgt: Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) (ved S. Karkala og W. Szmidt, som befuldmægtigede, bistået af advokat B. Wägenbaur)

Sagens genstand

Sagsøgeren har med sit søgsmål støttet på artikel 270 TEUF nedlagt påstand dels om annullation af afgørelsen truffet af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) den 29. august 2022 om opsigelse af hans kontrakt som midlertidigt ansat før prøvetidens udløb, dels om erstatning af det tab, som han angiveligt har lidt som følge heraf.

Konklusion

Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) frifindes, idet det er åbenbart, at sagen er retligt ugrundet.

Carlos Miguel Ferreira de Macedo Silva bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Frontex, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

____________

1     EUT C 35 af 30.1.2023.