Language of document :

Rettens dom af 17. september 2019 – Irland og Aughinish Alumina mod Kommissionen

(Forenede sager T-129/07 og T-130/07) 1

(Statsstøtte – direktiv 2003/96/EF – punktafgifter på mineralolier – mineralolie anvendt som brændstof til produktion af aluminiumoxid – punktafgiftsfritagelse – foranstaltningens selektive karakter – fællesskabsrammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger i sag T-129/07: Irland (først ved D. O’Hagan og E. Alkin, derefter ved E. Alkin, E. Creedon og A. Joyce, og endelig ved E. Alkin, A. Joyce, M. Browne og G. Hodge, som befuldmægtigede, bistået af P. McGarry, SC)

Sagsøger i sag T-130/07: Aughinish Alumina Ltd (Askeaton, Irland) (først ved solicitors J. Handoll og C. Waterson, derefter ved solicitors C. Waterson og C. Little)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved V. Di Bucci, N. Khan, G. Conte og K. Walkerová, derefter ved N. Khan og V. Bottka, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om hel eller delvis annullation af Kommissionens beslutning 2007/375/EF af 7. februar 2007 om den punktafgiftsfritagelse for mineralolie anvendt som brændsel ved produktion af aluminiumoxid i Gardanne, Shannon-regionen og på Sardinien, som henholdsvis Frankrig, Irland og Italien har indført (sag C 78/2001 (ex NN 22/01), C 79/2001 (ex NN 23/01), C 80/2001 (ex NN 26/01)) (EUT 2007, L 147, s. 29), for så vidt som det heri fastslås, at Irland fra den 1. januar 2004 har ydet statsstøtte på grundlag af punktafgiftsfritagelsen for mineralolie anvendt som brændstof til produktion af aluminiumoxid i Shannon-regionen (Irland), og for så vidt som det heri pålægges Irland at tilbagesøge den nævnte støtte, eller annullere eller udsætte udbetalingen heraf.

Konklusion

1)    Europa-Kommissionen frifindes.

2)    Irland betaler sagsomkostningerne i sag T-129/07.

3)    Aughinish Alumina Ltd betaler sagsomkostningerne i sag T-130/07.

____________

1 EUT C 140 af 23.6.2007.