Appel iværksat den 20. april 2007 af Bligny til prøvelse af kendelse afsagt den 15. februar 2007 af Retten for EU-personalesager i sag F-142/06, Bligny mod Kommissionen

(Sag T-127/07 P)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Francesco Bligny (Tassin-la-Demi-Lune, Frankrig) (ved avocat P. Lebel-Nourissat)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Appellantens påstande

Det fastslås, at EU-Personaleretten har foretaget en urigtig bedømmelse af ansøgningen for så vidt angår forpligtelsen for ansøgeren til at vedlægge et bevis for statsborgerskab.

Det fastslås, at EU-Personaleretten ikke har behandlet appellantens anbringender om tilsidesættelse af princippet om den berettigede forventning og princippet om god forvaltningsskik, som det påhvilede udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve EPSO AD/26/05 at iagttage.

Følgelig ophæves EU-Personalerettens kendelse af 15. februar 2007 i sag F-142/06.

Der træffes ny afgørelse i sagen, hvorved de afgørelser, der blev truffet af udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve EPSO/AD/26/05 den 7. december 2006 og den 23. december 2006, og hvorved sagsøgeren ikke fik adgang til udvælgelsesprøven og dermed til at få rettet sin skriftlige prøve, annulleres, og det fastslås, at det ansøgningsskema, som blev offentliggjort den 15. maj 2006 på EPSO's netsted til brug for ansøgerne til udvælgelsesprøven, var ulovligt.

Subsidiært hjemvises sagen til EU-Personaleretten med henblik på, at denne træffer afgørelse i sagen, og Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

I appelskriftet har appellanten nedlagt påstand om, at EU-Personalerettens kendelse, hvorved denne - idet søgsmålet fandtes åbenbart grundløst - frifandt Kommissionen for de af sagsøgeren nedlagte påstande om annullation af udvælgelseskomitéens afgørelse om ikke at rette appellantens skriftlige prøve med den begrundelse, at hans ansøgning ikke indeholdt noget bevis for hans statsborgerskab.

Til støtte for appellen har appellanten gjort gældende, at EU-Personaleretten har gengivet de faktiske omstændigheder, som er blevet fremlagt for den, forkert, idet den har foretaget en fejlfortolkning af meddelelsen om indgivelse af ansøgninger, hvilket har ført til en urigtig bedømmelse af ansøgningen. Desuden har han påberåbt sig, at den anfægtede kendelse ikke er tilstrækkeligt begrundet, idet EU-Personaleretten ikke har behandlet alle de anbringender og påstande, som appellanten fremsatte i første instans.

____________