Sag T-27/09

Stella Kunststofftechnik GmbH

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

»EF-varemærker – fortabelsessag – EF-ordmærket Stella – indsigelsessag, der er indledt forudgående på grundlag af dette varemærke – formaliteten – artikel 50, stk. 1, og artikel 55, stk. 1, i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 51, stk. 1, og artikel 56, stk. 1, i forordning (EF) nr. 207/2009)«

Sammendrag af dom

EF-varemærker – afkald, fortabelse og ugyldighed – begæring om fortabelse – indsigelsessag, der er indledt forudgående på grundlag af det samme varemærke – formaliteten

[Rådets forordning nr. 40/94, art. 42, art. 43, stk. 2, art. 50, stk. 1, litra a), og art. 55, stk. 1, litra a); Kommissionens forordning nr. 2868/95, art. 1, regel 18]

Det fremgår ikke af ordlyden af artikel 50, stk. 1, litra a), eller af artikel 55, stk. 1, litra a), i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker, at en indsigelsessag, som indledes på grundlag af et varemærke, og som stadig verserer, kan have nogen indflydelse på spørgsmålet om, hvorvidt en fortabelsessag skal antages til realitetsbehandling, endsige på forløbet af en fortabelsessag, som indledes til prøvelse af dette varemærke.

Selv om det antages, at bestemmelserne i forordning nr. 2868/95 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 40/94 samt de interne retningslinjer Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) fra november 2007 om procedurerne for begæring om fortabelse eller ugyldighed samt om bevis for brug i indsigelsessager kan føje supplerende betingelser til betingelserne i forordning nr. 40/94, bestemmer disse ikke, at en begæring om fortabelse af et varemærke ikke kan antages til realitetsbehandling med den begrundelse, at en indsigelsessag rejst på grundlag af det pågældende varemærke stadig verserer.

Det fremgår endvidere af forordning nr. 40/94, at procedurerne for indsigelse og for fortabelse er to specifikke og selvstændige procedurer, som hver har sine egne virkninger, og at det er muligt at behandle en fortabelsessag på trods af, at der forudgående er indbragt en fortsat verserende indsigelsessag på grundlag af det varemærke, som er omfattet af begæringen om fortabelse. Herved reguleres de pågældende procedurer i to forskellige afsnit i forordning nr. 40/94. Indsigelser reguleres af forordningens afsnit IV, fjerde afdeling, mens sager om fortabelse reguleres af samme forordnings afsnit VI, anden og fjerde afdeling. De to procedurer har hver især deres eget formål og egne virkninger. Indsigelsen sigter på under visse betingelser at hindre ansøgningen om varemærkeregistrering som følge af tilstedeværelsen af et ældre varemærke, og et afslag på indsigelsen medfører ikke fortabelse af det ældre varemærke. En sådan fortabelse kan alene opnås i forlængelse af en indgivelse af sag med et sådant formål. Denne forskel i formål og virkning forklarer, hvorfor hver type sag har sine egne regler. Mens en retlig interesse for indsigeren samt en frist på tre måneder til indgivelse af indsigelsen er blandt formalitetsbetingelserne for at rejse indsigelse i henhold til artikel 42 i forordning nr. 40/94 samt til regel 18 i forordning nr. 2868/95, henviser artikel 55, stk. 1, litra a), i forordning nr. 40/94, der finder anvendelse i sager om fortabelse, ikke til nogen retlig interesse. Der gælder ej heller nogen frist for indledning af sag om fortabelse, når bortses fra, at det til opnåelse af et varemærkes fortabelse i overensstemmelse med artikel 50, stk. 1, litra a), i forordning nr. 40/94 og i lighed med, hvad der følger af samme forordnings artikel 43, stk. 2, vedrørende indsigelser, skal godtgøres, at der ikke er gjort reel brug af varemærket i Fællesskabet for de varer og tjenesteydelser, som det er registreret for, i en sammenhængende periode på fem år, og at der ikke foreligger rimelig grund til, at brug ikke har fundet sted.

Adgangen til at indlede begæring om fortabelse som følge af manglende brug af et varemærke, som indrømmes enhver, består således fuldstændig uafhængigt af eventuelle samtidige indsigelsessager, som vedrører det EF-varemærke, der er omfattet af begæringen om fortabelse.

En sag om fortabelse, der indledes efter en indsigelsessag, kan højst medføre en suspension af indsigelsessagen. I det tilfælde, at der erklæres fortabelse af det ældre varemærke, er indsigelsessagen nemlig uden genstand. En fortsættelse af indsigelsessagen uden at afvente afgørelsen i sagen om fortabelse ville modsat ikke give indehaveren af det ældre varemærke, som påberåbes i indsigelsessagen, og som omfattes af sagen om fortabelse, nogen fordel. Selv om en indsigelsessag afsluttes med et afslag på EF-varemærkeansøgningen, er der intet til hinder for en fornyet indgivelse af samme ansøgning efter en erklæring om fortabelse af det ældre varemærke.

(jf. præmis 24, 26, 27 og 32-39)