Language of document : ECLI:EU:C:2015:86

Sag C-396/13

Sähköalojen ammattiliitto ry

mod

Elektrobudowa Spółka Akcyjna

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Satakunnan käräjäoikeus)

»Præjudiciel forelæggelse – artikel 56 TEUF og 57 TEUF – direktiv 96/71/EF – artikel 3, 5 og 6 – arbejdstagere, der er ansat af et selskab med hjemsted i medlemsstat A, som udstationeres for at udføre arbejder i medlemsstat B – mindsteløn, der er fastsat i de kollektive overenskomster i medlemsstat B – søgsmålskompetence for en faglig organisation, der har hjemsted i medlemsstat B – lovgivning i medlemsstat A, der forbyder overdragelse til tredjemand af lønkrav«

Sammendrag – Domstolens dom (Første Afdeling) af 12. februar 2015

1.        Fri udveksling af tjenesteydelser – udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser – direktiv 96/71 – arbejds- og ansættelsesvilkår – national lovgivning i oprindelsesmedlemsstaten, der forbyder overdragelse til tredjemand af arbejdstageres lønkrav eller krav, der hidrører fra ansættelsesforholdet

(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71, art. 3, stk. 1, andet afsnit)

2.        Fri udveksling af tjenesteydelser – udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser – direktiv 96/71 – arbejds- og ansættelsesvilkår – mindsteløn, der er fastsat i de kollektive overenskomster i værtsmedlemsstaten – beregning af mindstetimelønnen og/eller mindsteakkordlønnen på grundlag af arbejdstagernes indplacering i lønklasser – overholdelse af bindende og gennemsigtige regler, ved den nævnte beregning og indplacering – den nationale rets efterprøvelse

(Art. 56 TEUF og 57 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71, art. 3, stk. 1 og 7)

3.        Fri udveksling af tjenesteydelser – udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser – direktiv 96/71 – arbejds- og ansættelsesvilkår – mindsteløn, der er fastsat i de kollektive overenskomster i værtsmedlemsstaten – dagpenge – omfattet – godtgørelse for den daglige transporttid – omfattet – feriepenge – omfattet

[Art. 56 TEUF og 57 TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 31, stk. 2; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71, art. 3, stk. 1, andet led, litra b), og art. 3, stk. 7, andet afsnit]

4.        Fri udveksling af tjenesteydelser – udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser – direktiv 96/71 – arbejds- og ansættelsesvilkår – mindsteløn, der er fastsat i de kollektive overenskomster i værtsmedlemsstaten – afholdelse af udgifterne til de udstationerede arbejdstageres logi – ikke omfattet – ydelse i form af udlevering af spisebilletter til de nævnte arbejdstagere – ikke omfattet

[Art. 56 TEUF og 57 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71, art. 3, stk. 1, andet led, litra b), og art. 3, stk. 7, andet afsnit]

1.        Direktiv 96/71 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser, fortolket i lyset af artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, er til hinder for, at lovgivning i den medlemsstat, hvor en virksomhed, der har udstationeret arbejdstagere på en anden medlemsstats område, har hjemsted, i medfør af hvilken det er forbudt at overdrage krav, der hidrører fra ansættelsesforhold, kan hindre, at en fagforening, der har søgsmålskompetence, anlægger et søgsmål for en ret i den sidstnævnte af disse medlemsstater, i hvilken arbejdet udføres, med henblik på inddrivelse på vegne af de udstationerede arbejdstagere af lønkrav, der angår mindsteløn som omhandlet i direktiv 96/71, og som er blevet overdraget til fagforeningen, idet denne overdragelse er i overensstemmelse med gældende ret i den sidstnævnte medlemsstat.

(jf. præmis 20 og 26 samt domskonkl. 1)

2.        Artikel 3, stk. 1 og 7, i direktiv 96/71 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser skal i lyset af artikel 56 TEUF og 57 TEUF fortolkes således, at bestemmelsen ikke er til hinder for, at mindstetimelønnen og/eller mindsteakkordlønnen beregnes på grundlag af arbejdstagernes indplacering i lønklasser i henhold til de relevante kollektive overenskomster i de udstationerede arbejdstageres værtsmedlemsstat, forudsat at denne beregning og indplacering foretages efter regler, som er bindende og gennemsigtige, hvilket det påhviler den nationale ret at efterprøve.

(jf. præmis 40-45 og domskonkl. 2, første led)

3.        Artikel 3, stk. 1 og 7, i direktiv 96/71 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser skal i lyset af artikel 56 TEUF og 57 TEUF skal fortolkes således, at:

–        Dagpenge, som er bestemt til at sikre den sociale beskyttelse af de pågældende arbejdstagere ved at kompensere for de ulemper, der følger af udstationeringen, og som beror på, at de berørte personer befinder sig fjernt fra deres sædvanlige opholdssted, skal betragtes som en del af mindstelønnen på samme vilkår som dem, der gælder for, at sådanne dagpenge indgår i den mindsteløn, der udbetales til lokale arbejdstagere i forbindelse med, at de udstationeres inden for den berørte medlemsstat. Sådanne dagpenge skal kvalificeres som en »ydelse, der specifikt vedrører udstationeringen« som omhandlet i artikel 3, stk. 7, andet afsnit, i det nævnte direktiv.

–        En godtgørelse for den daglige transporttid, der udbetales til arbejdstagerne på betingelse af, at deres daglige transporttid til og fra arbejdsstedet er på over en time, skal betragtes som en del af de udstationerede arbejdstageres mindsteløn, for så vidt som denne betingelse er opfyldt, hvilket det påhviler den nationale ret at efterprøve. Sådanne dagpenge skal kvalificeres som en »ydelse, der specifikt vedrører udstationeringen« som omhandlet i artikel 3, stk. 7, andet afsnit, i det nævnte direktiv.

–        De feriepenge, som skal ydes de udstationerede arbejdstagere i forbindelse med det mindste antal betalte feriedage pr. år, svarer til den mindsteløn, som arbejdstagerne har ret til under referenceperioden.

(jf. præmis 48-52, 56 og 57 samt domskonkl. 2, andet, tredje og sjette led)

4.        Artikel 3, stk. 1 og 7, i direktiv 96/71 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser skal i lyset af artikel 56 TEUF og 57 TEUF fortolkes således, at:

–        afholdelse af udgifterne til de berørte arbejdstageres logi ikke skal betragtes som et element, der indgår i deres mindsteløn

–        en ydelse i form af spisebilletter, der udleveres til de nævnte arbejdstagere, ikke skal betragtes som en del af deres mindsteløn.

Disse ydelser betales til dækning af de leveomkostninger, som arbejdstagerne reelt har afholdt i forbindelse med udstationeringen.

(jf. præmis 60, 62 og 63 samt domskonkl. 2, andet, fjerde og femte led)