Language of document :

Rettens kendelse af 10. juli 2014 – H mod Rådet m.fl.

(Sag T-271/10) 1

(Annullationssøgsmål – erstatningssøgsmål – den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – national ekspert ved EUPM i Bosnien-Hercegovina – afgørelse om forflyttelse – Retten inkompetent – afvisning)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: H (Catania, Italien) (først ved advokaterne C. Mereu og M. Velardo, derefter ved M. Velardo)

Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union (ved A. Vitro, G. Marhic og M.-M. Joséphidès, som befuldmægtigede), Europa-Kommissionen (ved F. Erlbacher og B. Eggers, som befuldmægtigede) og Den Europæiske Unions politimission (EUPM) i Bosnien-Hercegovina (Sarajevo, Bosnien-Hercegovina)

Sagens genstand

For det første påstand om annullation dels af afgørelse af 7. april 2010, underskrevet af personalechefen ved EUPM, hvorved sagsøgeren blev forflyttet til stillingen som »Criminal Justice Adviser – Prosecutor« ved regionalkontoret i Banja Luka (Bosnien-Hercegovina), dels, om fornødent, af afgørelse af 30. april 2010, underskrevet af missionschefen som omhandlet i artikel 6 i Rådets afgørelse 2009/906/FUSP af 8. december 2009 om EUPM i Bosnien-Hercegovina (EUT L 322, s. 22), hvorved afgørelse af 7. april 2010 blev opretholdt, samt for det andet påstand om erstatning.

Konklusion

Sagen afvises.

H bærer sine egne omkostninger og betaler de af Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.

____________

____________

1 EUT C 221 af 14.8.2010.