Sag anlagt den 18. februar 2009 - Pilkington Group m.fl. mod Kommissionen
(Sag T-72/09)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøgere: Pilkington Group Ltd (St Helens, Det Forenede Kongerige), Pilkington Automotive Ltd (Lathom, Det Forenede Kongerige), Pilkington Automotive Deutschland GmbH (Witten, Tyskland), Pilkington Holding GmbH (Gelsenkirchen, Tyskland), Pilkington Italia SpA (San Salvo, Italien) (ved solicitors J. Scott, S. Wisking og K. Fountoukakos-Kyriakakos)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgernes påstande
Beslutningens artikel 1, litra c), annulleres, subsidiært annulleres artikel 1, litra c), for så vidt som det heri er blevet fastslået, at Pilkington har overtrådt artikel 81 EF og artikel 53 EØS før januar 1999.
Beslutningens artikel 2, litra c), annulleres og/eller bøden nedsættes væsentligt.
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ved deres søgsmål har sagsøgerne i henhold til artikel 230 EF nedlagt påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2008) 6815 af 12. november 2008 (sag COMP/39.125 - Autoglas), herunder særlig beslutningens artikel 1, litra c), hvori det fastslås, at sagsøgerne overtrådte artikel 81 EF og artikel 53 EØS, idet de fra den 10. marts 1998 til 3. september 2002 deltog i et aftalekompleks og/eller i en samordnet praksis inden for autoglassektoren i EØS, subsidiært, annullation af den anfægtede beslutnings artikel 1, litra c), for så vidt som det heri er blevet fastslået, at sagsøgerne har overtrådt artikel 81 EF og artikel 53 EØS før den 15. januar 1999. Sagsøgerne har endvidere som følge heraf nedlagt påstand om annullation af den anfægtede beslutnings artikel 2, litra c), hvorved sagsøgerne er blevet pålagt en bøde til solidarisk hæftelse på 370 mio. EUR, og/eller en væsentlig nedsættelse af denne bøde.
Til støtte for deres søgsmål har sagsøgerne gjort elleve anbringender gældende, hvoraf tre vedrører alvorlige tilfælde i beslutningen af urigtig faktisk kvalificering af den ulovlige adfærd, syv heraf vedrører fejl i forbindelse med bødens fastsættelse, mens det sidste vedrører den omstændighed, at sagens omstændigheder som helhed angiveligt berettiger, at Retten udøver sin fulde prøvelsesret med henblik på at foretage en væsentlig nedsættelse af bøden.
For det første har sagsøgerne gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat artikel 81 EF og artikel 53 EØS og/eller forordning (EF) nr. 1/2003
1, idet den har foretaget en urigtig bedømmelse af den eventuelle ulovlige adfærds karakter og dermed har foretaget en betydelig overvurdering af dens grovhed. Det gøres særlig gældende, at Kommissionen i væsentligt omfang har foretaget en urigtig kvalificering af den ulovlige adfærd, eftersom denne ikke bestod i et fuldstændigt kartel med forud fastsatte regler eller var understøttet af nogen markedsdækkende målsætning.
For det andet har sagsøgerne gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat artikel 81 EF og artikel 53 EØS og/eller forordning (EF) nr. 1/2003, idet den har foretaget en urigtig bedømmelse af varigheden af sagsøgernes eventuelle ulovlige adfærd, særlig idet den lagde til grund, at de deltog i en enkelt vedvarende overtrædelse fra den 10. marts 1998 og fremefter.
For det tredje har sagsøgerne gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat artikel 81 EF og artikel 53 EØS og/eller forordning (EF) nr. 1/2003, idet den har foretaget en urigtig bedømmelse og betydelig overvurdering af omfanget af sagsøgernes respektive roller i en eventuel ulovlig adfærd.
For det fjerde har sagsøgerne gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat artikel 81 EF og artikel 53 EØS og/eller artikel 23, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1/2003 og/eller retningslinjerne for beregning af bøder
2, idet den har pålagt en bøde, der åbenbart er uforholdsmæssig stor, når henses til den i beslutningen beskrevne adfærds samlede karakter, særlig ved i henhold til retningslinjernes punkt 19-23 at fastsætte den til brug for bødens beregning i grovheden begrundede procentsats af den relevante afsætnings værdi til 16%.
For det femte gør sagsøgerne gældende, at Kommissionen som følge af den urigtige bedømmelse, der er gengivet ovenfor under det andet anbringende, også har tilsidesat artikel 81 EF og artikel 53 EØS og/eller artikel 23, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1/2003 og/eller retningslinjerne for beregning af bøder, idet den har beregnet grundbeløbet for den bøde, der er blevet pålagt sagsøgerne, ved at anvende en multiplikationsfaktor for varighed på 4,5 år.
For det sjette har sagsøgerne gjort gældende, at Kommissionen også har tilsidesat artikel 81 EF og artikel 53 EØS og/eller artikel 23, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1/2003 og/eller retningslinjerne for beregning af bøder, idet den har undladt at tage relevante formildende omstændigheder vedrørende sagsøgerne i betragtning ved fastsættelsen af den bøde, der er blevet pålagt dem.
For det syvende har sagsøgerne gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat artikel 81 EF og artikel 53 EØS og/eller forordning (EF) nr. 1/2003 og/eller retningslinjerne for beregning af bøder, idet den har anvendt et upassende tal for afsætningens værdi ved beregningen af den bøde, der er blevet pålagt sagsøgerne.
For det ottende har sagsøgerne gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat artikel 81 EF og artikel 53 EØS og/eller forordning (EF) nr. 1/2003 og/eller retningslinjerne for beregning af bøder, idet den har pålagt sagsøgerne en bøde, der, uanset hvad der i øvrigt er gjort gældende ovenfor, er åbenbart uforholdsmæssig i forhold til sagens samlede omstændigheder.
For det niende har sagsøgerne gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat artikel 81 EF og artikel 53 EØS og/eller forordning (EF) nr. 1/2003 og/eller retningslinjerne for beregning af bøder, idet den bøde, der er blevet pålagt sagsøgerne, er åbenbart uforholdsmæssig, når henses til den forpligtelse, der i henhold til fællesskabsretten påhviler Kommissionen til at lade parterne være genstand for ligebehandling, når den pålægger bøder i henhold til artikel 23 i forordning (EF) nr. 1/2003.
For det tiende har sagsøgerne gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat artikel 81 EF og artikel 53 EØS og/eller artikel 23, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1/2003 og/eller punkt 32 i retningslinjerne for beregning af bøder, idet den har pålagt sagsøgerne en bøde, der overstiger den i ovennævnte bestemmelser fastsatte grænse.
For det ellevte gør sagsøgerne gældende, at den bøde, der er blevet dem pålagt, under alle omstændigheder åbenbart er uforholdsmæssig, uforholdsmæssig stor og upassende, hvorfor de gør gældende, at Retten bør udøve sin fulde prøvelsesret i henhold til artikel 229 EF og artikel 31 i forordning (EF) nr. 1/2003 med henblik på at kontrollere bødens størrelse og foretage en væsentlig nedsættelse heraf.
____________1 - Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT 2003 L 1, s. 1).2 - Retningslinjer for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1/2003 (EUT 2006 C 210, s. 2).