Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de lo Mercantil nº 1 de Córdoba (Spanien) den 19. november 2020 – ZU og TV mod Ryanair Ltd

(Sag C-618/20)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado de lo Mercantil nº 1 de Córdoba

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: ZU og TV

Sagsøgt: Ryanair Ltd

Præjudicielle spørgsmål

Kan et luftfartsselskab, der via sit eget websted sælger flybilletter til flyvninger, som udføres under et andet luftfartsselskabs kode, anses for et transporterende luftfartsselskab som omhandlet i artikel 3, stk. 5, i forordning nr. 261/2004 1 , med hensyn til de nævnte konkrete flyvninger, der sælges og udføres af et andet luftfartsselskab?

Kan et luftfartsselskab, der via sit eget websted sælger flybilletter til flyvninger, som udføres under et andet luftfartsselskabs kode, anses for et transporterende luftfartsselskab som omhandlet i artikel 3, stk. 5, i forordning nr. 261/2004, med hensyn til de nævnte konkrete flyvninger, der sælges og udføres af et andet luftfartsselskab, når dette andet selskab, der udfører flyvningen, er en del af den samme koncern, som det selskab, der sælger flyvningen, tilhører?

Kan begrebet transporterende luftfartsselskab, der stiller transportydelser til rådighed, som omhandlet i artikel 3, stk. 5, i forordning nr. 261/2004, sidestilles med begrebet kontraherende luftfartsselskab i Montrealkonventionens artikel 45?

Kan begrebet transporterende luftfartsselskab, der stiller transportydelser til rådighed som omhandlet i artikel 3, stk. 5, i forordning nr. 261/2004 sidestilles med begrebet faktisk luftfartsselskab i Montrealkonventionens artikel 45?

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11.2.2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser (EUT 2004, L 46, s. 1).