Language of document :

Sag anlagt den 28. maj 2013 – Nordex Holding mod KHIM – Fontana Food (Taverna)

(Sag T-302/13)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Nordex Holding A/S (Dronninglund, Danmark) (ved advokat M. Kleis)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Fontana Food AB (Tyresö, Sverige)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 21. marts 2013 af Første Appelkammer (sag R 2608/2011-1) annulleres.

Annullationsafdelingens afgørelse nr. 4891 C af 21. oktober 2011, der gik forud for den anfægtede afgørelse, annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder de omkostninger, der er afholdt under klagesagen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Figurmærket, der indeholder ordbestanddelen »Taverna« – EF-varemærkeansøgning nr. 5 466 909

Indehaver af EF-varemærket: Nordex Holding A/S

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Fontana Food AB.

Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Ugyldighedsbegæringen er støttet på artikel 53, stk. 1, litra a), og artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009.

Annullationsafdelingens afgørelse: Det anfægtede EF-varemærke blev erklæret delvist ugyldigt

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 53, stk. 1, litra a), og artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009