Sag anlagt den 4. juni 2012 - Eni mod Kommissionen
(Sag T-240/12)
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Eni SpA (Rom, Italien) (ved advokaterne G. Roberti og I. Perego)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
Sagen antages til realitetsbehandling.
Den anfægtede retsakt annulleres.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Dette søgsmål er rettet mod skrivelse af 23. april 2002 (D/2012/042026) vedrørende sag COMP/F/38.638 - Butadien-gummi og styrenbutadien-gummi fremstillet ved emulsionspolymerisation - ny vedtagelse, hvorved Europa-Kommissionen meddelte ENI, at den havde besluttet at genoptage proceduren BR-ESBR som følge af Rettens dom af 13. juli 2011 (sag T-39/07, Eni mod Kommissionen), der delvist annullerede beslutning af 29. november 2001 K(2006) 5700, som er vedtaget i sag COMP/F/38.638 - Butadien-gummi og styrenbutadien-gummi fremstillet ved emulsionspolymerisation, og nedsatte den pålagte bøde.
Til støtte for søgsmålet har ENI gjort et enkelt anbringende gældende om manglende kompetence, da Kommissionen ikke kan genoptage proceduren i sag BR-ESBR med henblik på at vedtage en ny beslutning om sanktion.
ENI gør gældende, at Retten i dom af 13. juli 2011, ud over at annullere beslutning BR-ESBR fra 2006 delvist fordi Kommissionen ikke havde foretaget en korrekt vurdering af den skærpende omstændighed gentagelse, nemlig udøvede sin fulde prøvelsesret - i henhold til artikel 267 TEUF og forordning nr. 1/2003 - ved at fastsatte bødens størrelse på ny og lade sin egen vurdering træde i stedet for Kommissionens. På denne baggrund er beslutningen om at genoptage proceduren BR-ESBR, ud over at udgøre en tilsidesættelse af kompetencetildelingsprincippet og den institutionelle ligevægt efter artikel 13 TEUF, også i strid med det grundlæggende princip om retten til en retfærdig rettergang efter artikel 6 EMRK og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt princippet ne bis in idem efter EMRK's artikel 7.
Desuden anfører ENI, at Retten i modsætning til det i den anfægtede retsakt anførte ikke begrænsede sig til at konstatere en formel mangel ved Kommissionens anvendelse af den skærpende omstændighed gentagelse i beslutningen BR-ESBR fra 2006; Kommissionen kan derfor ikke påberåbe sig PVC II-dommen for at begrunde sin egen handling, der ligeledes ud fra denne betragtning er i strid med EMRK's artikel 7.
Endelig har ENI i lyset af den relevante retspraksis anført, at det i det foreliggende tilfælde under alle omstændigheder slet ikke er muligt på ny at vedtage en beslutning om sanktion, som på ny anvender den skærpende omstændighed gentagelse.
____________1 - Dom af 15.10.2002, forenede sager C-238/99 P, C-245/99 P, C-247/99 P, C-250/99 P - C-252/99 P og C-254/99 P, Limburgse Vinyl Maatschappij NV (LVM) m.fl. mod Kommissionen (PVC II), Sml. I, s. 8375.