Rettens dom (Anden Afdeling) af 4. december 2015 – Sarafraz mod Rådet

(Sag T-273/13)

»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Iran – indefrysning af midler – begrænsninger af indrejse i eller transit gennem EU’s område – retsgrundlag – begrundelsespligt – ret til kontradiktion – urigtigt skøn – ne bis in idem – ytringsfrihed – mediefrihed – erhvervsfrihed – fri bevægelighed – ejendomsret«

1.                     Retslig procedure – stævning – formkrav – fastlæggelse af søgsmålets genstand – kort fremstilling af søgsmålsgrundene – tilsvarende krav for argumenter, der fremføres til støtte for et anbringende [statutten for Domstolen, art. 21, stk. 1, og art. 53, stk. 1; Rettens procesreglement (1991), art. 44, stk. 1, litra c) og d)] (jf. præmis 45, 46, 118 og 167)

2.                     Retslig procedure – afgørelse eller forordning, der under en sag erstatter den anfægtede retsakt – ny omstændighed – udvidelse af de oprindelige påstande og anbringender (art. 263 TEUF; Rådets afgørelse 2013/124/FUSP og 2015/555/FUSP; Rådets forordning nr. 2015/548) (jf. præmis 54 og 58)

3.                     Annullationssøgsmål – Unionens retsinstansers kompetence – påstand om, at en institution meddeles et påbud – afvisning (art. 263 TEUF) (jf. præmis 61 og 62)

4.                     Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – mindstekrav (art. 296 TEUF; Rådets afgørelse 2013/124/FUSP, 2014/205/FUSP og 2015/555/FUSP; Rådets forordning nr. 206/2013, nr. 371/2014 og nr. 2015/548) (jf. præmis 69-74)

5.                     Annullationssøgsmål – anbringender – manglende eller utilstrækkelig begrundelse – anbringende forskelligt fra anbringendet vedrørende retsaktens materielle lovlighed (art. 263 TEUF og 296 TEUF) (jf. præmis 75 og 76)

6.                     Den Europæiske Union – domstolskontrol af lovligheden af institutionernes retsakter – restriktive foranstaltninger over for Iran – foranstaltninger truffet inden for rammerne af kampen mod nuklear spredning – kontrollens rækkevidde (art. 275, stk. 2, TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 2 og art. 47; Rådets afgørelse 2013/124/FUSP; Rådets forordning nr. 206/2013) (jf. præmis 89-92, 125-128 og 145)

7.                     EU-ret – principper – ret til forsvar – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – retten til at blive hørt forud for vedtagelsen af sådanne foranstaltninger – fravær (art. 275, stk. 2, TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 2 og art. 47; Rådets afgørelse 2013/124/FUSP; Rådets forordning nr. 206/2013) (jf. præmis 94)

8.                     Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran – retsgrundlag – restriktive foranstaltninger iværksat ved en afgørelse, der er truffet på grundlag af artikel 29 TEU, og ved en forordning, der støttes på artikel 215 TEUF (art. 21, stk. 2, TEU, art. 23 TEU og 29 TUE; art. 205 TFUE og art. 215, stk. 2, TFUE; Rådets afgørelse 2011/235/FUSP, 2013/124/FUSP, 2014/205/FUSP og 2015/555/FUSP; Rådets forordning nr. 359/2011, nr. 206/2013, nr. 371/2014 og nr. 2015/548) (jf. præmis 100-108 og 116)

9.                     Retslig procedure – fremsættelse af nye anbringender under sagens behandling – anbringende, der fremsættes for første gang i replikken – afvisning [Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c), og art. 48, stk. 2] (jf. præmis 119)

10.                     Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran – opførelse af en direktør for et selskab på listen over personer og enheder, der er genstand for indefrysning af midler og økonomiske ressourcer – opførelsen støttet på en tidligere afgørelse truffet af en uafhængig national tilsyns- og konkurrencemyndighed i telekommunikationssektoren, hvorved selskabet blev pålagt en bøde – den krænkende parts identitet ukendt – ikke samme retlige interesse – tilsidesættelse af princippet non bis in idem – foreligger ikke (Den Europæiske Unions charter, art. 50; Rådets afgørelse 2013/124/FUSP, 2014/205/FUSP og 2015/555/FUSP; Rådets forordning nr. 206/2013, nr. 371/2014 og nr. 2015/548) (jf. præmis 158-163)

11.                     Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – begrænsning af ytrings- og erhvervsfriheden – begrænsning af ejendomsretten– tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet – foreligger ikke (Den Europæiske Unions charter, art. 11, art. 17, stk. 1, og art. 52, stk. 1; Rådets afgørelse 2011/235/FUSP, 2013/124/FUSP, 2014/205/FUSP og 2015/555/FUSP; Rådets forordning nr. 359/2011, nr. 206/2013, nr. 371/2014 og nr. 2015/548) (jf. præmis 177-192 og 198-202)

12.                     Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran – forbud mod indrejse eller transit samt indefrysning af midler over for visse personer og enheder, der medvirker til eller støtter den nukleare spredning – begrænsning af den frie bevægelighed i Unionen – tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet – fravær (art. 29 TEU; art. 21, stk. 1, TEUF; Rådets afgørelse 2013/124/FUSP, 2014/205/FUSP og 2015/555/FUSP; Rådets forordning nr. 206/2013, nr. 371/2014 og nr. 2015/548) (jf. præmis 194-196)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af for det første Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 124/2013 af 11. marts 2013 om ændring af afgørelse 2011/235/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Iran (EUT L 68, s. 57), for det andet Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 206/2013 af 11. marts 2013 om gennemførelse af artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) nr. 359/2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Iran (EUT L 68, s. 9), for det tredje Rådets afgørelse 2014/205/FUSP af 10. april 2014 om ændring af afgørelse 2011/235/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Iran (EUT L 109, s. 25), for det fjerde Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 371/2014 af 10. april 2014 om gennemførelse af artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) nr. 359/2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Iran (EUT L 109, s. 9), for det femte Rådets afgørelse (FUSP) 2015/555 af 7. april 2015 om ændring af afgørelse 2011/235/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Iran (EUT L 92, s. 91), og for det sjette Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/548 af 7. april 2015 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 359/2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Iran (EUT L 92, s. 1), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren.

Konklusion

1) Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2) Mohammad Sarafraz bærer sine egne omkostninger og betaler de af Rådet for Den Europæiske Union afholdte omkostninger.

3) Stiftung Organisation Justice for Iran bærer sine egne omkostninger.