Language of document :

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 20. marts 2018 – Hércules Club de Fútbol mod Kommissionen

(Sag T-134/17 R)

(Særlige rettergangsformer – aktindsigt – dokumenter vedrørende den administrative procedure før vedtagelsen af en Kommissionsafgørelse om statsstøtte gennemført af Spanien til fordel for tre professionelle fodboldklubber – ret til forsvar – afslag på aktindsigt – anmodning om foreløbige forholdsregler – ingen uopsættelighed)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Hércules Club de Fútbol, SAD (Alicante, Spanien) (ved advokaterne S. Rating og Y. Martínez Mata)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved B. Stromsky, G. Luengo og P. Němečková, derefter ved J. Baquero Cruz, G. Luengo og P. Němečková, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Anmodning støttet på artikel 278 og 279 TEUF om at Kommissionen tilpligtes at give aktindsigt i de dokumenter, der er indeholdt i sagsakterne vedrørende statsstøtte SA.36387 (2013/C) (ex 2013/NN) (ex 2013/CP) ydet af Spanien til Valencia Club de Fútbol SAD, Hércules Club de Fútbol og Elche Club de Fútbol SAD for så vidt som de vedrører sagsøgeren og er grundlæggende for et tilstrækkeligt forsvar af dennes rettigheder.

Konklusion

Anmodningen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

____________