Language of document : ECLI:EU:T:2019:80


 


 



Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 12. februar 2019 –
Hércules Club de Fútbol mod Kommissionen

(Sag T-134/17)

»Aktindsigt – forordning (EU) nr. 1049/2001 – dokumenter vedrørende en procedure for kontrol af statsstøtte – afslag på aktindsigt – litispendens – undtagelse vedrørende beskyttelse af formålet med inspektioner, undersøgelser og revision – undtagelse vedrørende beskyttelse af en tredjemands forretningsmæssige interesser – forpligtelse til at foretage en konkret og individuel undersøgelse – tungtvejende offentlig interesse«

1.      Retslig procedure – litispendensindsigelse – samme parter, sagsgenstand og anbringender i to sager – afvisning af sidst anlagte sag

(jf. præmis 23)

2.      EU-institutioner – offentlighedens ret til aktindsigt – forordning (EU) nr. 1049/2001 – undtagelser til retten til aktindsigt – beskyttelse af formålet med inspektioner, undersøgelser og revision – rækkevidde – anvendelse på sagsakter vedrørende procedurer for kontrol med statsstøtte – generel formodning for anvendelse af undtagelsen til retten til aktindsigt på samtlige dokumenter i sagen – grænser – afkræftelse af denne formodning – nødvendigheden af at påberåbe sig omstændigheder, der kan godtgøre eksistensen af en mere tungtvejende interesse, som vejer tungere end begrundelserne for afslaget på aktindsigt

(Art. 108, TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4, stk. 2, tredje afsnit)

(jf. præmis 32-38, 42 og 43)

3.      EU-institutioner – offentlighedens ret til aktindsigt – forordning (EU) nr. 1049/2001 – undtagelser til retten til aktindsigt – beskyttelse af formålet med inspektioner, undersøgelser og revision – rækkevidde – anvendelse på sagsakter vedrørende procedurer for kontrol med statsstøtte – generel formodning for anvendelse af undtagelsen til retten til aktindsigt på samtlige dokumenter i sagen – begæring vedrører kun visse dokumenter i nævnte sag – ingen betydning

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4, stk. 2, tredje led)

(jf. præmis 45)

4.      EU-institutioner – offentlighedens ret til aktindsigt – forordning (EU) nr. 1049/2001 – undtagelser til retten til aktindsigt – mere tungtvejende offentlig interesse, der kan begrunde en udbredelse af dokumenter – begreb – anlæggelse af et annullationssøgsmål – udelukket

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4, stk. 2)

(jf. præmis 52-54)

5.      EU-institutioner – offentlighedens ret til aktindsigt – forordning (EU) nr. 1049/2001 – undtagelser til retten til aktindsigt – beskyttelse af formålet med inspektioner, undersøgelser og revision – rækkevidde – anvendelse på sagsakter vedrørende procedurer for kontrol med statsstøtte – generel formodning for anvendelse af undtagelsen til retten til aktindsigt på samtlige dokumenter i sagen – begæring om aktindsigt fremsat under den retslige procedure angående realiteten – afslagets lovlighed

(Art. 108, TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4, stk. 2, tredje afsnit)

(jf. præmis 55 og 56)

Angående

Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2017) 736 final af 2. februar 2017, hvorved den gav Hércules Club de Fútbol afslag på aktindsigt i dokumenter vedrørende proceduren for kontrol af statsstøtte SA.363872.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Hércules Club de Fútbol, SAD betaler sagsomkostningerne, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.