Rettens dom (Syvende Afdeling) af 6. maj 2019 –
Scor mod Kommissionen

(Sag T-135/17)

»Statsstøtte – markedet for genforsikring vedrørende risici for naturkatastrofer – støtte i form af en ubegrænset garanti, som staten havde stillet for CCR – afgørelse, hvorved støtten erklæres forenelig med det indre marked efter den indledende undersøgelsesfase – artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF – annullationssøgsmål – søgsmålskompetence – manglende væsentlig påvirkning af den konkurrencemæssige stilling – delvis afvisning – de interesserede parters proceduremæssige rettigheder – status som interesseret part – ingen alvorlige vanskeligheder«

1.      Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – Kommissionens afgørelse, hvorved det fastslås, at en statsstøtte er forenelig med fællesmarkedet, uden indledning af den formelle undersøgelsesprocedure – søgsmål anlagt af de interesserede parter som omhandlet i artikel 108, stk. 2, TEUF – formaliteten – betingelser

[Art. 108, stk. 2, TEUF og art .263, stk. 4, TEUF; Rådets forordning nr. 2015/1589, art. 1, litra h)]

(jf. præmis 40-42 og 69-73)

2.      Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – Kommissionens afgørelse, hvorved det fastslås, at en statsstøtte er forenelig med fællesmarkedet, uden indledning af den formelle undersøgelsesprocedure – søgsmål anlagt med påstand om, at denne afgørelse savner grundlag – søgsmål anlagt af en konkurrerende virksomhed, der ikke godtgør, at dens stilling på markedet er væsentligt berørt – afvisning

(Art. 108, stk. 2, TEUF og art. 263, stk. 4, TEUF)

(jf. præmis 43, 44, 56-68 og 75)

3.      Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – Kommissionens afgørelse, hvorved en statslig foranstaltning erklæres uforenelig med det indre marked, uden at der indledes en formel undersøgelsesprocedure – søgsmål anlagt af de interesserede parter som omhandlet i artikel 108, stk. 2, TEUF – søgsmål med henblik på at beskytte de interesserede parters processuelle rettigheder – formaliteten – anbringender, som kan påberåbes

[Art. 108, stk. 2, TEUF og art. 263, stk. 4, TEUF; Rådets forordning nr. 2015/1589, art. 1, litra h)]

(jf. præmis 76 og 77)

4.      Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – kommissionsafgørelse vedrørende statsstøtte – afgørelse om ikke at indlede den formelle undersøgelsesprocedure – nødvendigheden af, at Kommissionen redegør for grundene til, hvorfor den mener, at der ikke er alvorlige vanskeligheder ved vurderingen af foreneligheden med fællesmarkedet – ikke krav om specifik begrundelse af hver enkelt oplysning påberåbt af de berørte

(Art. 107, stk. 1, TEUF, art. 108, stk. 2, TEUF og art. 296 TEUF)

(jf. præmis 79-95)

5.      Statsstøtte – Kommissionens undersøgelse – indledende fase og kontradiktorisk fase – Kommissionens forpligtelse til at indlede den kontradiktoriske fase – begreb – alvorlige vanskeligheder – objektiv karakter – varigheden af den indledende procedure kan ikke alene godtgøre, at der foreligger sådanne vanskeligheder

(Art. 107 TEUF og art. 108, stk. 2 og 3, TEUF; forordning 2015/1589, art. 4)

(jf. præmis 105-112)

6.      Statsstøtte – Kommissionens undersøgelse – indledende fase og kontradiktorisk fase – Kommissionens forpligtelse til at indlede en kontradiktorisk procedure i tilfælde af alvorlige vanskeligheder – omstændigheder, der godtgør, at der foreligger sådanne vanskeligheder – indicier, der kan udledes af indholdet af den anfægtede afgørelse – foreligger ikke

(Art. 107 TEUF og art. 108, stk. 2 og 3, TEUF)

(jf. præmis 120-142)

Angående

Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2016) 5995 final af 26. september 2016 vedrørende foranstaltningerne SA.37649 og SA.45860, som Frankrig har gennemført, for så vidt som Kommissionen heri fastslog, at den ubegrænsede garanti til CCR i forbindelse med dennes genforsikringsaktiviteter vedrørende risikoen for naturkatastrofer var uforenelig med det indre marked.

Konklusion

1) Europa-Kommissionen frifindes.

2) Scor SE bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kommissionen og Caisse centrale de réassurance (CCR) afholdte omkostninger, herunder omkostningerne afholdt som led i begæringen om fortrolig behandling.

3) Den Franske Republik bærer sine egne omkostninger, herunder omkostningerne afholdt som led i begæringen om fortrolig behandling.