Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

     RETTENS DOM

     af 17. september 2003

i de forenede sager T-309/01 og T-239/02, Peter Biegi Nahrungsmittel GmbH og Commonfood Handelsgesellschaft für Agrar-Produkte mbH mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber(1)

    ("Efterfølgende bogføring af importafgifter ( betingelser ( artikel 220, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 2193/92 ( påviselig fejl ( agtpågivenhed ( forordning (EF) nr. 774/94 ( den kombinerede nomenklatur (

WTO-toldkontingenter")

    (Processprog: tysk)

I de forenede sager T-309/01 og T-239/02, Peter Biegi Nahrungsmittel GmbH, Frankfurt am Main (Tyskland), og Commonfood Handelsgesellschaft für Agrar-Produkte mbH, Langen (Tyskland), ved avocats K. Landry og L. Harings, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: J.-C. Schieferer, R. Tricot, X. Lewis og M. Núñez-Müller), angående en påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2001) 2533 af 14. august 2001 (REC 4/00), hvori det fastslås, at det er berettiget at foretage efterfølgende bogføring af importafgifter, som ikke er opkrævet hos selskabet Peter Biegi Nahrungsmittel GmbH for indførsler af fjerkrækød med oprindelse i Thailand i perioden fra den 13. til den 18. juli 1995 og fra den 4. til den 21. september 1995 (sag T-309/01), og en påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2002) 857 af 5. marts 2002 (REC 4/01), hvori det fastslås, at det er berettiget at foretage efterfølgende bogføring af importafgifter, som ikke er opkrævet hos selskabet Commonfood Handelsgesellschaft für Agrar-Produkte mbH for indførsel af fjerkrækød med oprindelse i Thailand foretaget den 24. juli 1995 (sag T-239/02), har Retten (Fjerde Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, V. Tiili, og dommerne P. Mengozzi og M. Vilaras; justitssekretær: fuldmægtig I. Natsinas, den 17. september 2003 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)Sagsøgerne betaler sagens omkostninger.

____________

1 - EFT C 56 af 2.3.2002 og C 247 af 12.10.2002.