Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 13. december 2001 af Schneider Electric S.A. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

    (Sag T-310/01)

    (Processprog: fransk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 13. december 2001 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Schneider Electric S.A., Rueil-Malmaison (Frankrig), ved avocats Francis Herbert, Jacques Steenbergen og Marc Pittie.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

(Principalt annullation af Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers beslutning af 10. oktober 2001 hvorved en fusion erklæres uforenelig med fællesmarkedet (sag nr. COMP/M.2283 ( Schneider/Legrand), og det fastslås, at artikel 10, stk. 5, i Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 af 21. december 1989 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser ikke finder anvendelse i den foreliggende sag.

(Subsidiært annullation af Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers beslutning af 10. oktober 2001, hvorved en fusion erklæres uforenelig med fællesmarkedet (sag nr. COMP/M.2283 ( Schneider/Legrand).

(Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren er moderselskab i en koncern, der er beskæftiget med produktion og salg af produkter og systemer inden for distribution af el, industrikontrol og automation. Den 16. februar 2001 gav sagsøgeren formelt Kommissionen meddelelse om den planlagte fusion med Legrand, moderselskab i en koncern, der er beskæftiget med produktion og salg af elektriske apparater til lavspænding.

Sagsøgeren anfægter Kommissionens beslutning, hvorved fusionen erklæres uforenelig med fællesmarkedet og EØS-aftalen.

Til støtte for sine påstande har sagsøgeren for det første anført, at procedurereglerne i flere tilfælde er blevet tilsidesat. Kommissionen har således i strid med artikel 10 i forordning 4064/89 ¹ forlænget den frist, inden for hvilken der skulle træffes en beslutning. Beslutningen om fristforlængelsen indeholdt heller ikke nogen begrundelse, og det var ikke anført, hvilke omstændigheder hos sagsøgeren der var årsag til forlængelsen.

Sagsøgeren klager videre over, at selskabets ret til kontradiktion er blevet tilsidesat. Der er for det første ikke overensstemmelse mellem de anførte indvendinger og den endelige beslutning. Endvidere har sagsøgeren ikke haft forskriftsmæssig adgang til sagsakterne, og Kommissionen har ikke givet meddelelse om alle de faktiske forhold, som den omtvistede beslutning bygger på.

Hertil kommer, at høringskonsulenten ifølge sagsøgeren ikke på loyal vis har gengivet sagsøgerens indsigelser. Høringskonsulenten har endvidere ikke været objektiv, således som denne er forpligtet til. Sagsøgerens ret til kontradiktion og bestemmelserne i Kommissionens afgørelse om høringskonsulentens kompetence er således blevet tilsidesat ².

Sagsøgeren klager endelig over, at princippet om god forvaltningsskik, princippet om beskyttelsen af den berettigede forventning, princippet om Kommissionens funktion som kollegium og EF-traktatens artikel 253 er blevet tilsidesat.

For det andet har sagsøgeren anført, at artikel 2 i forordning 4064/89 på flere punkter er blevet tilsidesat, og at EF-traktatens artikel 253 er blevet tilsidesat som følge af den fremgangsmåde, Kommissionen har anvendt, og den analyse, der er foretaget af de nationale markeder.

Kommissionen har anvendt de nationale markeder som referenceramme, men har i strid med artikel 2 i forordning nr. 4064/89 derefter foretaget en samlet vurdering af fusionens virkninger uden at angive nogen begrundelse. Endvidere er den analyse, der er foretaget af de forskellige nationale markeder, ifølge sagsøgeren også i strid med artikel 2 i forordning nr. 4064/89, ligesom den er utilstrækkeligt begrundet. Sagsøgeren påstår, at analysen er fejlagtig, for så vidt den fører til det resultat, at fusionen skaber en dominerende stilling.

Sagsøgeren har for det tredje rejst flere indsigelser vedrørende vurderingen og beskrivelsen af de af sagsøgeren foreslåede forpligtelser.

Artikel 2, 8 og 19 i forordning nr. 4064/89 og princippet om god forvaltningsskik er således blevet tilsidesat, idet Kommissionen ifølge sagsøgeren har beskrevet de foreslåede forpligtelser særdeles kortfattet i forhold til tredjemand, som følgelig ikke kunne vurdere den faktiske rækkevidde af forpligtelserne.

Kommissionen har ifølge sagsøgeren endvidere i så henseende begået flere fejl af retlig og skønsmæssig karakter stridende mod artikel 2, 8 og 19 i forordning nr. 4064/89, EF-traktatens artikel 253 og proportionalitetsprincippet.

____________

¹ - Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 af 21.12.1989 om kontrol med fusioner og virksomhedsoverdragelser (EFT L 395 af 30.12.1989, s. 1-12) (Berigtigelse - offentliggjort i sin fulde udstrækning i en berigtiget udgave, EFT L 257/90, s. 13).

² - 2001/462/EF, EKSF: Kommissionens afgørelse af 23.5.2001 om høringskonsulentens kompetenceområde under behandlingen af visse konkurrencesager (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2001) 1461) (EFT L 162 af 19.6.2001, s. 21-24).