Language of document :

Sag anlagt den 25. september 2006 - Lego Juris mod KHIM - Mega Brands (Lego klods)

(Sag T-270/06)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Lego Juris A/S (Billund, Danmark) (ved advokaterne V. von Bomhard, A. Renck og T. Dolde)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i appelsagen: Mega Brands Inc. (Montreal, Canada)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 10. juli 2006 af det store appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 856/2004-G) annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Figurmærket "LEGO klods" for varer i klasse 28 med krav på "farven rød" - EF-varemærke nr. 107 029

Indehaver af EF-varemærket: Lego Juris A/S

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Mega Brands Inc.

Annullationsafdelingens afgørelse: EF-varemærket erklæret ugyldigt

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Sagsøgeren har gjort et enkelt anbringende gældende til støtte for søgsmålet. Sagsøgeren hævder således, at artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 tilsidesættes med den anfægtede afgørelse, i det omfang den nævnte bestemmelse og denne bestemmelses formål heri fejlfortolkes, og derudover i det omfang bestemmelsen heri bringes i anvendelse på noget, der ikke er genstand for den varemærkebeskyttelse, som tildeles med den omtvistede registrering.

____________