Rettens kendelse af 10. marts 2014 – Magnesitas de Rubián m.fl. mod Parlamentet og Rådet
(Sag T-158/11) 1
(Miljø – integreret forebyggelse og reduktion af forurening – individuel afgørelse, der er indeholdt i artikel 13, stk. 7, i direktiv 2010/75/EU – påstand om, at det er ufornødent at træffe afgørelse – forkastes – hævelse af sag – slettelse)
Processprog: spansk
Parter
Sagsøgere: Magnesitas de Rubián, SA (Incio, Spanien), Magnesitas Navarras, SA (Zubiri, Spanien) og Ellinikoi Lefkolithoi Anonymos Metalleftiki, Viomichaniki, Naftiliaki kai Emporiki Etaireia (Athen, Grækenand) (ved advokaterne H. Brokelmann og P. Martínez-Lage Sobredo)
Sagsøgte: Europa-Parlamentet (først ved M. Gómez-Leal, I. Anagnostopoulou og L. Visaggio, derefter ved M. Gómez-Leal og M. Visaggio, som befuldmægtigede) og Rådet for Den Europæiske Union (ved F. Florindo Gijón og K. Michoel, som befuldmægtigede)
Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (først ved A. Alcover San Pedro og L. Banciella Rodríguez-Miñón, derefter ved S.Petrova og E. Sanfrutos Cano, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Påstand om annullation af den individuelle afgørelse, der er indeholdt i artikel 13, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334, s. 17) for så vidt denne skaber en forpligtelse for medlemsstaterne til at overholde konklusionerne om den bedste tilgængelige teknik, der er indeholdt i punkt 3.5 i referencedokument om bedste tilgængelige teknikker inden for cement-, kalk- og magnesiumoxidindustrierne (EUT C 166, s. 5) i betingelserne for de tilladelser, som de kompetente myndigheder udsteder til anlæg til fremstilling af magnesiumoxid, der i henhold til direktivet skal have en tilladelse
Konklusion
Påstanden om, at det er ufornødent at træffe afgørelse, tages ikke til følge.
Sag T-158/11 slettes af Rettens register.
Magnesitas de Rubián, SA, Magnesitas Navarras, SA og Ellinikoi Lefkolithoi Anonymos Metalleftiki, Viomichaniki, Naftiliaki kai Emporiki Etaireia bærer deres egne omkostninger og betaler de omkostninger, som Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union har afholdt.
Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.
____________1 EUT C 139 af 7.5.2011.