Sag anlagt den 16. oktober 2009 - Cybergun mod KHIM - Umarex Sportwaffen (AK 47)
(Sag T-419/09)
Stævningen er affattet på fransk
Parter
Sagsøger: Cybergun (Bondoufle, Frankrig) (ved avocat S. Guyot)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Umarex Sportwaffen GmbH & Co. KG (Arnsberg, Tyskland)
Sagsøgerens påstande
Afgørelse truffet den 5. august 2009 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) annulleres for så vidt som varemærket AK 47 blev erklæret ugyldigt på grund af dets beskrivende karakter i medfør af artikel 51, stk. 1, litra a), hvilket retsgrundlag, der ikke blev henvist til i søgsmålet.
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) tilpligtes i henhold til procesreglementets artikel 87, stk. 2, og artikel 91 at betale sagens omkostninger, herunder sagsøgerens omkostninger i forbindelse med nærværende sag, navnlig udgifterne til oversættelse af dokumenter, advokatudgifter og i givet fald opholds- og rejseudgifter. Retten anmodes om at fastsætte dette beløb til 20 000 EUR.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Ordmærket "AK 47" for varer i klasse 28 - EF-varemærke nr. 4 528 378
Indehaver af EF-varemærket: Cybergun
Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Umarex Sportwaffen GmbH & Co. Kommanditgesellschaft
Annullationsafdelingens afgørelse: Afslag på begæringen om, at det omhandlede varemærke erklæres ugyldigt.
Appelkammerets afgørelse: Ophævelse af Annullationsafdelingens afgørelse og det omhandlede EF-varemærke erklæret ugyldigt.
Søgsmålsgrunde: Retsgrundlaget, nemlig artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 40/94 [nu artikel 52, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 207/2009], som annullationen af varemærket var begrundet med henset til dets beskrivende karakter, blev aldrig påberåbt i de indgivne skriftlige indlæg under sagen for Første Appelkammer, og vurderingen af varemærkets beskrivende karakter er desuden forkert.
____________